Annonce
Haderslev

Skolebørn dukker ned i hvalernes hemmeligheder

Målet med at tage eleverne med på opdagelse i Gram Lergrav er at give eleverne smag for naturvidenskab. PR-foto
I uge 39 sætter den nationale Naturvidenskabsfestival fokus på "vandets hemmeligheder". I Gram Lergrav handler det om hvaler. Det naturhistoriske museum har fået penge til at vise skoleelever, hvordan hvaler har kunnet tilpasse sig vand.

Gram: Alle interesserede elever fra 4. klasse og opefter får i uge 39 mulighed for at navigere som hvalerne i havet. Det naturhistoriske museum, Gram Lergrav, vil bruge den nationale Naturvidenskabsfestival til at etablere en forhindringsbane, hvor deltagerne med bind for øjnene skal navigere ved hjælp af ekkolokalisering på samme måde, som hvalerne navigerer og finder deres bytte under vand.

Gram Lergrav, som er en del af Museum Sønderjylland, råder over fossilfund af 10 millioner år gamle hvaler. Fundene er et godt udgangspunkt for at drøfte med eleverne, hvordan og hvorfor denne navigationsteknik er udviklet blandt hvalerne, og hvordan de har tilpasset sig til et liv i vand. Ifølge museet er det faktisk stadig lidt af en gåde.

Museet vil benytte håndholdt udstyr baseret på ekkolokaliserings-teknikken, der anvendes af blinde som hjælpemiddel til at færdes sikkert i dagligdagen. Gennem undersøgelse af ekkolokalisering får eleverne indsigt i, hvordan forskellige sanser virker, og en forståelse for denne særlige teknik, der uafhængigt af hinanden er udviklet i to pattedyrgrupper; hvaler og flagermus.

Annonce

Fået 12.800 kroner til projektet

Museet har til projektet søgt om og fået bevilget 12.800 kroner til indkøb af ekkolokaliseringsudstyr og materialer til forhindringsbanen. Beløbet kommer fra Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje.

Puljen er støttet af Carlsbergs Mindelegat, der i 2019 støtter arrangementer i festivalen med godt en million kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce