Annonce
Billund

Skolebestyrelse bekymret over centralisering: - Vi vil slå et slag for tandsundheden - ikke for effektivisering

Skolebestyrelsen på Billundskolen mener ikke, at en centralisering er løsningen på børnenes dårlige tandsundhed i kommune. Personerne på fotoet har ikke noget med historien at gøre. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Skolebestyrelsen på BillundSkolen giver i et høringssvar udtryk for, at nedlæggelse af de små, lokale tandklinikker kan give en skævvridning lokalt, der ikke fører til bedre tandsundhed.

Billund: Skolebestyrelsen på BillundSkolen har netop sendt et høringssvar til politikerne om nedlæggelse af de mindre, lokale tandklinikker og nybygning af en central tandlægeklinik i Grindsted.

Det er et af syv forslag, som politikerne diskuterer som løsning på den dårlige tandsundhed blandt børn i Billund Kommune.

Forslaget bekymrer dog både formand Steen Møller Nielsen og resten af skolebestyrelsen på BillundSkolen.

- Jeg tænker, at der kan være et stort tab i det for børnene, og der kan være risiko for en social skævvridning. Vi risikerer, at nogle børn ikke bliver kørt til eftersyn. Det kan være mindre ressourcestærke forældre, der ikke har mulighed for at tage fri fra arbejde, siger Steen Møller Nielsen, der anerkender, at der ligger en COWI-rapport til grund for de syv scenarier.

- Vi vil hellere end gerne være med til at højne tandsundheden, men i rapporten er der lagt vægt på effektivisering og totaløkonomi, og vi vil gerne slå et slag for tandsundheden, siger Steen Møller Nielsen, der er bekymret for, at landets dårligste tandsundhed ikke kan løftes ved at centralisere.

- Det er ikke den årlige køretur til eftersyn, der er problemet. Ved så store problemer vil der være børn, der skal have løbende undersøgelser og ekstra opfølgninger, og det kan blive til rigtig meget i kørsel og tabt arbejdsfortjeneste, siger Steen Møller Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce