Annonce
Varde

Skolebestyrelsesformand på skole i Varde: - Vi kører på absolut minimum

Morten Stoll er skolebestyrelsesformand for Brorsonskolen. Han mener, at der nu er sparet det, der kan spares, på Brorsonskolen. Arkivfoto: Joan Karlsen
Morten Stoll, formand for skolebestyrelsen på Brorsonskolen, mener, at skolen nu kører på det absolutte minimum, og han vil ikke tage ansvar for eventuelle yderligere nedskæringer. På under to år er personalet blevet beskåret med 19 mand, og lejrskolen i 7. klasse er væk.

Varde: Frem til 2017 blev der brugt flere penge på Brorsonskolen, end skolen fik fra kommunen. Ved udgangen af 2017 måtte Brorsonskolen derfor overføre et underskud på 1,6 millioner kroner for skole, skolefritidsordning - også kaldet sfo - og juniorklub samlet.

Budgetterne viser, at når 2019 er ovre, vil det underskud være bragt ned til 700.000. Der er altså styr på økonomien, mener skolebestyrelsesformand Morten Stoll. Men han slår fast, at nu ønsker han ikke flere besparelser.

- Vi har været helt dernede, hvor vi har kigget på, om vi har 500 kroner til deltagelse til et eller andet seminar, siger han.

Udvalgsformand Peder Foldager (V) understreger, at han synes, Brorsonskolen har haft gode og seriøse overvejelser om, hvordan det skal få sit underskud ned. Politikerne har ikke tænkt sig at kræve yderligere i forhold til det akkumulerede underskud.

Annonce

Skolernes økonomi

  • I forbindelse med regnskabet fra 2018 kom det frem, at fire skoler har overført underskud på mellem 4,5 og 16,5 procent af deres budget. Brorsonskolen er en af disse fire.
  • Når skoler overfører et underskud, så har de færre penge at drive skole for i året efter.
  • Politikerne bad om en orientering fra de fire skoler. I den orientering står, at Brorsonskolen har reduceret medarbejderstaben. Der står også, at "reduktionen af udgifter til løn forventes at fortsætte i forbindelse med det det kommende skoleår", hvilket skolebestyrelsesformand Morten Stoll dog afviser.

Flere besparelser er på vej

Det hjælper dog ikke på det faktum, at Brorsonskolens budget bliver mindre i de kommende år. I både 2020 og 2021 er skolen - ligesom alle andre dele af kommunen - blevet pålagt at spare 0,75 procent af sit budget. Over de to år bliver der altså skåret over en halv million kroner af det samlede budget for skole, sfo og juniorklub.

Er du som skolebestyrelsesformand bekymret for det?

- Bekymret? Vi har ikke plads til mere. Vi har skudt med det sidste krudt i bøssen. Der, hvor vi er nu, skal vi til at se på, hvad det er for noget kvalitet, vi leverer på skolerne. Der kører vi på absolut minimum, siger han.

- Kommer de nu og siger, at vi skal spare igen, så er vi nødt til at sige: "Hvor vil I gøre det?"

En hård situation

Peder Foldager siger, at han gerne vil høre gode bud på, hvordan der kan spares 0,75 procent årligt på skolebudgettet, hvis det ikke skal være ved at skære dem på budgetterne. Men han kan ikke ændre, at der skal skæres, da det er vedtaget i et budgetforlig.

Når det gælder skolens generelle situation, siger han:

- Det er da klart, at når man skal rette en økonomi op, så bliver man selvfølgelig presset på økonomien. Det er klart, at det er en stor udfordring for Brorsonskolen, ligesom det er for de andre skoler.

- Jeg forstår da godt, at de synes, at det her er en hård omgang at komme igennem. Det er jeg sådan set ikke overrasket over. Det er ikke sjovt det her. Det er svært.

Lejrskolen er væk

Besparelserne siden efteråret 2017 har betydet, at Brorsonskolen har måttet tage afsked med 19 personer. Nogle er gået på pension eller blevet ansat på andre folkeskoler, men deres stillinger på Brorsonskolen er ikke blevet genbesat. Derudover er der blandt andet skåret på vikardækning, forbrug af printerpapir og bøger.

Besparelserne har også betydet, at 7. klasserne ikke længere kommer på lejrskole.

Hvad tænker du om, at vi har en skole, hvor de ikke har råd til lejrskoler?

- Det, synes jeg da, er brandærgerligt. Men det er klart, at når man har kæmpet med et underskud, og man skal finde besparelser oveni det, så bliver man jo presset, svarer Peder Foldager (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce