Annonce
Esbjerg

Skolechef i Esbjerg Kommune stopper: Frihedsforsøg kan få betydning for organisationen

Bo Meldgaard stopper efter 3,5 år som skolechef i Esbjerg Kommune. Han skal nu videre til en stilling i Ringkøbing-Skjern Kommune. Arkivfoto
Fredag valgte skolechef i Esbjerg Kommune Bo Meldgaard at opsige sin stilling. Fra 1. december skal han i stedet være afdelingsleder for de specialiserede skole- og dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Annonce

Esbjerg: Siden april 2017 har Bo Meldgaard sidder som skolechef i Esbjerg Kommune, men fra 1. december er det slut. Her skifter han i stedet til et job i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han skal være afdelingsleder for de specialiserede skole- og dagtilbud.

Skolechefen afleverede fredag sin opsigelse, og der følger rosende ord med på vejen om hans indsats på skoleområdet de seneste år.

- Han fortjener stor tak for sin indsats. Bo Meldgaard har været en god og kompetent samarbejdspartner og har særligt på inklusions- og specialundervisningsområdet bidraget med et løft, som vi arbejder videre med, lyder det fra direktør for Børn og Kultur Jørn Henriksen i en mail til avisen.

Annonce

Frihedsforsøg spiller ind

Jørn Henriksen kan ikke sige, hvordan eller med hvem, man har tænkt sig at afløse Bo Meldgaard.


Han fortjener stor tak for sin indsats. Bo Meldgaard har været en god og kompetent samarbejdspartner og har særligt på inklusions- og specialundervisningsområdet bidraget med et løft, som vi arbejder videre med

Jørn Henriksen, direktør for Børn og Kultur


I det kommende skoleår bliver Esbjerg Kommune som bekendt en del af et stort forsøg, hvor udvalgte kommuner i landet får mulighed for i løbet af tre år at opbygge fremtidens folkeskole med en helt ny dagligdag med leg og læring – fri af krav, regler, regulering og andre snærende bånd fra stat og kommune.

Og netop det kan få betydning for den fremtidige organisering i forvaltningen, der muligvis forandrer sig.

- Folkeskolen er på vej ind i en ny tid som følge af Esbjerg Kommunes aftale med regeringen om at deltage i velfærdsaftalen, der fra det kommende skoleår sætter folkeskolen fri af kommunal og statslig regulering. Når vi nu går ind i forberedelserne til det spændende og omfattende projekt, er det derfor vigtigt, at vi også har med i overvejelserne, hvordan vi i organisationen kan bakke op og styrke den nye version af folkeskolen, fortæller Jørn Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

3. døgn uden nye smittede: Vadehavsskole er ved at have styr på smitteudbrud

Annonce