Billund: Hvis det hele bare bliver til ord, og man ikke løbende inddrager børn og tager deres forståelse af ting alvorligt, bliver det svært at komme i mål med en ambition om en børnevenlig kommune.
Det er det centrale budskab fra skolechef i Billund Kommune, Morten Kirk Jensen. Her kunne man i 2020 år skrive UNICEF Børnevenlig By og Kommune på sit cv.
Kommunen har siden 2012 været Børnenes Hovedstad (Capital of Children A/S), som er et partnerskab mellem Lego Fonden og Billund Kommune omkring at udfolde visionen om Billund som et internationalt forbillede for leg, læring og kreativitet. I øvrigt med tidligere Danfoss Universe-direktør og videnskabsminister for de konservative, Charlotte Sahl-Madsen, som adm. direktør.
Løbende inddragelse
- Det er i særlig grad den tilgang til børn, som har givet os titlen. Men ellers er vi mest optaget af, at vi udvikler strategier i børnehøjde. Det kræver, at man er lydhør over for børn og unges til gang til sagerne og ikke for optaget af sin egen. Vi skal spørge os selv: Har vi spurgt børnene?, siger Morten Kirk Jensen og fortsætter:
- Det betyder ikke, at vi kommer i mål med alt, men vi skal hele tiden have os for øje, om de løsninger og beslutninger, vi ser som voksne også er dem,børnene ser.
Morten Kirk Jensen, skolechef i Billund KommuneØvelsen er - har vi spurgt børnene. Og så er der i øvrigt et andet vigtigt element. Har vi informeret forældrene godt nok og skabt forståelse. For hvis ikke, risikerer man modstand af konserverende kræfter med en holding der hedder: Hvorfor skal vores børn være forsøgskaniner.
Som eksempel nævner han, at læring og faglig udvikling ofte er højt prioriteret, mens børn kan være mere optaget af gode fællesskaber og trivsel.
Konkret foregår processen med blandt andet ved inddragelse af elevrådsformænd. Emnerne kan for eksempel være skoledages længde eller indhold.
- Øvelsen er - har vi spurgt børnene. Og så er der i øvrigt et andet vigtigt element. Har vi informeret forældrene godt nok og skabt forståelse. For hvis ikke, risikerer man modstand af konserverende kræfter med en holding der hedder: Hvorfor skal vores børn være forsøgskaniner, tilføjer Morten Kirk Jensen.