Annonce
Tønder

Skoleelever gav deres bud på fremtidens Toftlund

Eleverne fra Toftlund Distriktsskole peger nogle af deres ønsker til den kommende byudviklingsplan for Toftlund ud. En fastfoodrestaurant, en slikbutik og en trampolinhal er nogle af dem. Foto: Thomas Holl
Et ungdomshus, en fastfood-restaurant og en trampolinpark. Det er nogle af de ting, eleverne på Toftlund Distriktsskole godt kunne tænke sig at se i Tønder Kommunes udviklingsplan for Toftlund, der er under udarbejdelse. Fredag eftermiddag inviterede eleverne byens borgere til at se de mange forslag på en række åbne værksteder rundt i byen.

Toftlund: De godt 450 elever på Toftlund Distriktsskole har de seneste tre dage arbejdet med at give deres bud på fremtidens Toftlund.

Det er sket som et led i den udviklingsplan for Toftlund, som Tønder Kommune har igangsat og som ventes at være færdig omkring årsskiftet.

Fredag eftermiddag kunne byens borgere så se, hvilke tanker og drømme skoleeleverne har for deres by på en stribe åbne byværksteder, som eleverne havde etableret forskellige steder i midtbyen.

De var godt besøgt, og der var også meget at kigge på. Eksempelvis på området ved Toftlund-Hallerne, hvor temaet var ungdomskultur, og hvor der blev givet forskellige opvisninger. I udstillingsrummet på Søndergade 13 kunne man blandt andet se elevernes bud på grøn byplanlægning og ”iværksætteri i øjenhøjde”, ligesom der blev vist en film om Toftlund, som nogle af eleverne selv havde optaget.

Annonce
Tønder Kommunes borgmester Henrik Frandsen lyttede interesseret til Toftlund-elevernes idéer og ønsker. I midten af billedet ses kommunens landdistriktsskoordinator Karin Lorenzen. Foto: Thomas Holl

Største ønske: Et ungdomshus

På Mariegårds Allé nær Kulturtorvet holdt ”hverdagsaktivisterne” til. Det var en gruppe af elever fra 5. til 9. klasse, som på store skilte viste, hvad de godt kunne tænke sig af tiltag i byen. Og ønskerne var mange: Klatrevæg, spejlhal, graffitimur, trampolinpark, café og bowlingbane var nogle af dem.

- Og så et ungdomshus. Det kunne vi virkelig godt tænke os. Vi har været rundt i byen og har set, at der er flere bygninger, der står tomme, og så kom vi til at tænke på, om man ikke kunne bruge det gamle posthus som et ungdomshus, sagde Mathilde Damm, 13 år, der går i 7. klasse på distriktsskolen.

Et andet ønske blandt eleverne var en fast food-restaurant.

- Den skal hedde McToftlund, fastslog 12-årige Peter Wrang fra 6. klasse.

Eleverne var dog ikke i tvivl om, hvilket ønske de allerhelst kunne tænke sig at se gå i opfyldelse.

- Et ungdomshus. Vi savner virkelig et sted, hvor vi kan hænge ud sammen, lød det fra dem.

Imponerende idérigdom

Eleverne på Mariegårds Allé fik også besøg af Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen (V), der interesseret lyttede til de unge menneskers ideer og ønsker.

Det samme gjorde Svend F. Sørensen, der er formand for Toftlund Borgerråd. Han besøgte flere af de åbne værksteder.

- Jeg synes, at idérigdommen er imponerende, og jeg håber, at eleverne går hjem og fortæller deres forældre om de drømme og ønsker, de har for byen. Vi savner lidt de 25-40-årige, når det handler om byudvikling i Toftlund, sagde han.

Elevernes mange idéer skal nu vurderes med henblik på den samlede udviklingsplan. Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har afsat 18 millioner kroner til at realisere dele af planen.

Iværksætteri i øjenhøjde i udstillingsrummet på Søndergade 13 i Toftlund. Foto: Thomas Holl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce