Annonce
Billund

Skoleelever i Billund skal lære at lave bæredygtig mad

Micki Cheng og Gorm Wisweh er ambassadører for projektet om bæredygtig mad. PR-foto
Klimadebatten har også sneget sig ind i danske skoleklasser med landsdækkende kampagne, og det gælder også i Billund.

Billund: Hvordan smager en burger eller en forårsrulle, når der ikke er kød i? Og hvordan er det nu lige med den nye klimavenlige madpyramide?

Det skal over 1500 skoleelever fra Billund undersøge, når de sammen med 150.000 andre danske skolebørn går i skolekøkkenet for at eksperimentere med klimavenlige fødevarer og måltider i efterårets store GoCook-projekt.

Det er Coops madprojekt for børn og unge, der har som mission at skabe den første generation, som er bedre til at lave bæredygtig mad end deres forældre.

Et af de største projekter er Smagekassen, hvor skoleklasser over hele landet har bestilt en kasse fyldt med råvarer og undervisningsmaterialer.

Annonce

Madmodige børn

- Der er mange, der synes, det er svært at spise klimavenligt, men det behøver det slet ikke være. Vi vil gerne hjælpe børnene med at gøre en forskel for klimaet ved at tage de klassiske hverdagsretter og gøre dem 3 til 20 gange bedre for klimaet. Vi har madmodige børn med til at udvikle retterne, så vi håber, at børn i hele landet er ligeså klar til at prøve nye smagsoplevelser, siger Bente Svane Nielsen, der er projektchef for GoCook, i en pressemeddelelse.

Kokken Gorm Wisweh er ambassadør for GoCook og har været foran kameraet i de mange film til årets Smagekasse.

- En af de gode ting ved GoCook er, at der ikke er nogen løftede pegefingre. Der bliver ikke prædiket om rigtigt og forkert. Vi giver børnene nogle indsigter og muligheder, og så kan de selv tage den derfra, siger Gorm Wisweh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce