Annonce
Tarm

Skoleelever rustes til virkelige problemer

Elever på seks skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være med i et projekt, hvor de gennem eksperimenterende arbejde skal løse virkelighedsnære problemer i naturfagene. Foto: Mikal Schlosser
Den teoretiske undervisning er på seks skoler i kommunen byttet ud med teknisk problemløsning af autentiske opgaver.

Ringkøbing-Skjern: Gennem de seneste to år har skoleelever i fire kommuner været med i et Engineering i skolen-projekt, der har sat teknisk problemløsning på skemaet i folkeskolen for at styrke elevernes motivation og samarbejdsevner gennem eksperimenterende arbejde med virkelighedsnære problemer i naturfagene. Nu skal seks skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune også være med.

Det sker på baggrund af, at Villum Fonden, der også finansierede første runde, har bevilliget yderligere 18,7 millioner kroner til at udbrede den undersøgelsesbaserede undervisningsmetode, hvor eleverne for eksempel skal designe en bygning, der kan modstå et jordskælv, og bygge sin egen lodrette have.

Annonce

Engineering i skolen

Engineering er en undervisningstilgang, hvor elever arbejder anvendelsesorienteret med at finde deres egen løsning på et autentisk problem.

I første fase deltog fire kommuner, og der blev udviklet undervisningsmidler inden for engineering, naturfagslærere i fire kommuner er blevet kompetenceudviklet, ligesom der er blevet udviklet en dansk engineering-didaktik.

Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the Future, Astra, VIA og Københavns Professionshøjskole.

Projektet er støttet økonomisk af Villum Fonden, der er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.

Eleverne bliver medskabere

Bag initiativet til Engineering i skolen-projektet, der blev skudt i gang i 2017, står blandt andet Danmarks teknologiske alliance Engineer the Future, hvor direktør Ghita Wolf Andreasen glæder sig over den nye bevilling fra Villum Fonden:

- Engineering-metoden er med til at gøre eleverne til medskabere af teknologi frem for blot forbrugere. Desuden oplever vi, at den øger elevernes naturfaglige viden og evne til at forholde sig kritisk til teknologien, hvilket er helt afgørende i en tid, hvor teknologi og digitalisering fylder stadigt mere. Derfor er vi rigtig glade for at kunne fortsætte arbejdet med at udbrede engineering til endnu flere skoler, siger hun.

I Ringkøbing-Skjern Kommune involverer projektet Ringkøbing Skole, Ådum Skole, Bork Skole, Tarm Skole, Videbæk Skole og Amagerskolen. Tovholder på Engineering i skolen-projektet i kommunen er Mads Krogsgaard.

- Vi ved, at når børn får lov at arbejde med komplekse problemstillinger, så bliver de engagerede og får en bedre forståelse for, hvad naturfagene kan bruges til. Med udgangspunkt i en konkret problemstilling arbejder vi med entreprenørielle løsningsforslag, hvor løsningen kan vise sig at være en adfærdsændring, en event, et produkt som eleverne opfinder eller at de koder et program eller laver en app, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce