Annonce
Tønder

Skoleelever vil bygge lukket boldbane til alle

Lukas Petersen Popp og Jacob Mærsk Greisen Krag fra Marieskolen har sammen med Piet Rostgaard Andersen taget initiativ til at få bygget en lukket boldbane på det grønne areal ved skolen. Siden er Piet Rostgaard Andersen skiftet til en anden skole, men Lukas og Jacob har nu fået byggetilladelsen på plads, og skal nu ud og finde sponsorer til boldbanen. Privatfoto

Elever på Marieskolen har et års tid arbejdet med ideen om at etablere en boldbane på det grønne område ved skolen. Nu er deres byggetilladelse godkendt.

Annonce

Tønder: Man skal ikke opholde sig længe i Marieskolens skolegård i det store frikvarter for at få øje på en af elevernes mest populære frikvartersaktiviteter - boldspil. Det fællesskab, som skolens elever har omkring fodboldspillet, er baggrunden for, at tre drenge i november sidste år udtrykte et stort ønske om at etablere en lukket boldbane, en såkaldt pannabane.

En pannabane er en ottekantet fastetableret fodboldbane med indhegning - og pannafodbold er en bestemt type fodboldspil, som har særligt fokus på teknik. Drengene ønsker en lidt større bane, så der er plads til, at flere børn spiller sammen på én gang.

- Da de dengang 12-årige drenge startede processen, vidste de næppe, hvad de gik ind til. Skolens ledelse har været med på sidelinjen, men drengene har klaret langt størstedelen på egen hånd. Og nu starter arbejdet med at indsamle penge - cirka 130.000 kroner, fortæller Birgitte Klippert og Sara Røll i en pressemeddelelse.

Annonce

Søger sponsorstøtte

- Vi skal rundt og snakke med en masse firmaer for at se, om de har lyst til at støtte, så vi kan få en bane. Det håber vi virkelig, at de vil, fortæller Jacob Mærsk Greisen Krag, som er en af initiativtagerne.

Det er tanken, at banen skal etableres på det grønne areal mellem Marieskolen og Tønder Gymnasium, og initiativtagerne håber, at alle i byen kan få gavn af banen.

- Vi håber, at det bliver en bane, som folk har lyst til at bruge hele tiden. Også når skolen ikke har åben, siger Lukas Petersen Popp, som er den anden initiativtager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Regionalt

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Danmark For abonnenter

3000 kør-selv-ferier i fare: Sønderjysk rejsebureau kalder mulig tysk nedlukning en katastrofe

Annonce