Annonce
Esbjerg

Skoleeleverne i Esbjerg Kommune går eller cykler til skole

Flest elever cykler til skole, hvilket bringer antallet af gående og cyklende elever op på 58 procent. Pressebillede
Annonce

Esbjerg: I foråret gennemførte Transportlaboratoriet en omfattende undersøgelse af elevernes transport til og fra skole i Esbjerg Kommune. 33 skoler, herunder 27 kommunale og seks privat- og friskoler deltog i Transport- og Tryghedsundersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført via interviews med 283 klasser. Overordnet set viser undersøgelsen gode tendenser.

Flest elever cykler til skole, hvilket bringer antallet af gående og cyklende elever op på 58 procent. Otte procent af eleverne bruger den kollektive trafik, mens 33 procent bliver kørt til skole. - Det er absolut positivt, at så mange elever selv transporterer sig til og fra skolen. Færre biler ved skolerne øger trafiksikkerheden for alle, som er på vej i skole. Elevernes sundhed og trivsel boostes, når de kan cykle eller gå til skole. Derfor så jeg selvfølgelig gerne, at vi kunne øge antallet af aktive elever, siger formand for Børn & Familieudvalget Diana Mose Olsen. Fra de yngste klasser og frem til sjette klasse stiger antallet af cyklende og gående elever, mens niveauet falder lidt i de ældste klasser. - 87 procent af de bløde trafikanter, det vil sige cyklister og gående, giver udtryk for, at de er meget trygge eller trygge ved deres skolevej. Kun tre procent er utrygge. Resultatet er væsentligt bedre end gennemsnittet blandt de fire kommuner, som har fået foretaget en lignende undersøgelse. Men det er dog ikke lig med, at vi ikke stadig vil arbejde for at gøre skolevejene sikre, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen. 17 steder er Esbjerg Kommune i gang med at forbedre skolevejene for at gøre det mere sikkert at komme til og fra skole. 15 af projekterne forventes færdige med udgangen af 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce