Annonce
Aabenraa

Skoleformænd forsøger at råbe politikere op: - Pengene slår ikke til

Helle Lausten har været formand for skolebestyrelsen på Hærvejsskolen i mange år, og hun fortæller, at den trængte økonomi blandt andet betyder, at det kniber med at give de elever, der har brug for ekstra støtte, det fornødne tilbud, ligesom skolen bruger mange kræfter på at opfylde kravene til nye projekter, uden der er sat resurser nok af til dem. Foto: Jacob Schultz
En række formænd for Aabenraa Kommunes folkeskoler er skarpe i deres kritik af de økonomiske forhold, der bydes skolerne. Elever, der kræver ekstra støtte, slår bunden ud af budgettet, og så kræver politikerne for stor en indsats til nye projekter uden at sætte resurser nok af.

Aabenraa: - Det er jo en fantastisk ambition at have, når formanden for børne- og uddannelsesudvalget siger, at vi skal have Danmarks bedste folkeskole. Men det var mere reelt at sige, at vi skal have den folkeskole, vi har råd til. Og det er ikke Danmarks bedste.

René Toft er klar i mælet. Selv om han er formand for skolebestyrelsen for Stubbæk Skole, der har holdt skindet på næsen, er han kritisk over for de økonomiske forhold, Aabenraa Kommunes folkeskoler bydes.

- Alt er under pres i øjeblikket, siger han og melder sig dermed i koret af afgåede skoleledere og andre skolebestyrelsesformand, der har stillet sig op med det tydelige budskab: Det er for få penge i systemet.

Af kommunens 18 folkeskoler kom halvdelen af dem ud af 2018 med underskud, og selv om de øvrige havde plus på bundlinjen, lød det samlede regnskab for skole og undervisning på minus 11,5 millioner kroner. I 2017 var underskuddet på 5,7 millioner kroner.

Annonce
Kære politikere. Folkeskolen i Aabenraa Kommune er set fra mit 10-årige virke i en skolebestyrelse klart og entydigt underfinansieret. Beklager, men det er den oplevede sandhed.

Torben Groos, nu tidligere skolebestyrelsesformand Tinglev Skole

Uforudsete udgifter

Og der er intet, der tyder på, at det vender.

Det viser en rundspørge, JydskeVestkysten har foretaget, hvor skolebestyrelsesformændene for de 18 folkeskoler er blevet spurgt om budgettet for 2019 og om, hvorvidt økonomien har tvunget dem til at gå på kompromis med kvaliteten af undervisningen.

Bortset fra børneuniverserne i Hellevad og Ravsted beretter alle om store udfordringer med at få pengene til at slå til.

- Lige nu ser budgettet for 2019 ud til at hænge sammen, men reelt set ved vi aldrig, om det gør det før 15. januar året efter. For der er ikke penge til at sætte af som buffer til uforudsete udgifter, som Johannes Koch, formand for Felsted Skole, udtrykker det.

Den store ubekendte for Johannes Koch og hans kolleger hedder inklusion. For det er umuligt at spå om, hvor mange elever der vil have brug for ekstra støtte eller skal på specialskolen Fjordskolen. Skolerne får ganske vist en pose penge årligt øremærket inklusion og specialtilbud, men beløbet ligger fast, så beløbet bliver ikke større, selv om flere elever har brug for hjælp.

Ekstra støtte dræner kassen

- Det er svært at lægge et budget, når vi ikke ved, hvordan inklusionsøkonomien vil udvikle sig i løbet af året, siger Carsten Mørk-Ebsen fra Hovslund Børneunivers, mens Lene Nyman Heisel fra Hjordkær Skole forklarer, at ekstra udgifter til inklusion er en stor del af forklaringen på, at skolen kom ud af 2018 med et underskud på 2,3 millioner kroner.

Også Helle Lausten fra Hærvejsskolen slår ned på netop det punkt:

- Inklusionsbudgettet holder ikke. Vi ekskluderer flere elever, end vi har budgetmæssig dækning for. Det bliver sværere og sværere for os økonomisk at kunne tilbyde eleverne et eksklusivt tilbud i specialområdet.

Det er det ene punkt, bestyrelserne peger på som forklaring på den pressede økonomi. Det andet er projekterne "Sund Skole" og "Den Gode Skole", som skoleforvaltningen og politikerne har sat i værk - uden der efter formændenes mening er fulgt tilstrækkeligt med penge med.

Regnskab for skolerne

  • De enkelte skolers regnskab for 2018 ser således ud (i parentes tallet for 2017):
  • Bolderslev 318.000 (98.000)
  • Bylderup 242.000 (222.000)
  • Felsted -749.000 (-747.000)
  • Genner 111.000 (239.000)
  • Hellevad -87.000 (225.000)
  • Hjordkær -2.294.000 (-1.656.000)
  • Hovslund 195.000 (269.000)
  • Hærvejsskolen -1.286.000 (473.000)
  • Høje Kolstrup 255.000 (33.000)
  • Kliplev 269.000 (85.000)
  • Kollund -48.000 (-400.000)
  • Kongehøjskolen -1.367.000 (-3.754.000)
  • Lyreskovskolen -2.474.000 (-1.957.000)
  • Løjt Kirkeby -2.114.000 (-2.110.000)
  • Ravsted 239.000 (267.000)
  • Stubbæk 176.000 (206.000)
  • Tinglev -3.548.000 (-1.049.000)
  • Varnæs 279.000 (282.000)
  • Skolerne må overføre fire procent (plus og minus) til næste års budget. Overskrides underskuddet med fire procent, skal der laves en treårig afdragsordning.

Projekter koster dyrt

Claus Aagaard Holm fra Varnæs Skole siger:

- Efteruddannelsen bliver betalt, men skolerne skal selv finde penge til vikarer og timerne til efteruddannelsen, og det kan tydeligt mærkes. Politikerne må overveje, om der er råd til gode projekter som "Den Gode Skole", to naturskoler og lignende, når økonomien til disse ting tages fra almenområdet, som er økonomisk presset. Fint med ambitioner, men økonomien skal kunne følge med, og de disse projekter har kostet mere end de tildelte resurser fra forvaltningen.

Sådan oplever Helle Lausten det også.

- Det er gode projekter, som bidrager til skolens udvikling, men det koster rigtig mange undervisningstimer at gennemføre disse. Alene til projekt ”Sund Skole” skal der findes finansiering til næsten 2000 medarbejdertimer på Hærvejsskolen, forklarer hun.

René Toft fra Stubbæk Skole er helt enig i de betragtninger. Han mener faktisk ikke, det er rimeligt - uanset hvor gode projekterne så ellers er - at kræve, at skolerne stiller de resurser til rådighed uden at blive fuldt kompenseret for dem.

- Det er jo med til at rive grundlaget under den almindelige undervisning væk. Jeg vil sige, at man i så presset en økonomi næsten ikke kan være bekendt at tage de resurser for at profilere Aabenraa Kommune, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce