Annonce
forside

Skolelærer har succes med opfindelse

Opfinder, iværksætter og selvstændig Peter Dubgaard (th.) udvider nu sin fodgynge til voksne. SSP-konsulent på Sønderborg Ungdomsskole Bo W. Brandenhoff (tv.) har som en af de første haft den på prøve. Foto: Timo Battefeld

Peter Dubgaard har på kort tid solgt omkring 600 styk af sin fodgynge, der kan hjælpe urolige børn. Nu vil han også have fat i de voksne.

Høruphav: Peter Dubgaard har fået forrygende travlt med fodgyngen Swnx, som han sammen med en kollega har udviklet til at hjælpe og øge koncentrationen hos urolige elever.

- Det er gået over alt forventning. Stort set alle kommuner på nær Bornholm har fået øje på gyngen. Jeg tror, mange kigger på produktet og tænker, her er intet hokuspokus. Og så har alle enten prøvet at have uro i kroppen eller kender en, som har det, siger iværksætteren, som i dag er alene om projektet, da kollegaen er gået på efterløn.

Peter Dubgaard har de seneste to år udviklet og testet fodgyngen på Hørup Centralskole, hvor han underviser i matematik, sløjd og idræt. Han har brugt en stor del af sin fritid på Swnx, udviklet forskellige modeller og brugt 60-70.000 kroner på idéen, som han i øvrigt har taget EU-patent på.

I foråret kom den i produktion og alle Sønderborg Kommunes folkeskoler, Kløverskolen og et par friskoler fik den på prøve.

Annonce

Peter Dubgaard

Er opvokset i Vester Sottrup. Blev uddannet skolelærer fra Haderslev Seminarium for 12 år siden. Swnx bliver produceret i Polen og samlet i hjemmet i Høruphav. Peter Dubgaard bruger typisk 3-4 timer dagligt på sit firma, ligesom weekenderne nogle gange bliver taget i brug. Selvom der går rigtig godt med fodgyngen, har han ingen planer om at droppe sit job som skolelærer, fordi han er rigtig glad for det. I det nye år går firmaet fra at være et iværksætterselskab (IVS) til et anpartsselskab (ApS), der har et langt højere kapitalkrav og dermed kan virke mere betryggende for eksempel leverandører, investorer og kunder.

Tilfredshed på 10'eren

Før sommerferien havde Peter Dubgaard solgt én. Siden august er det tal vokset til i omegnen af 600.

- Nu er min investering gået i nul. Mange har skoler har først haft en gynge og køber nu flere, hvor de har dannet sig et overblik over, hvilken type børn den passer til, og hvad den passer til.

En af de skoler er 10. klassecentret i Sønderborg. 5-6 styk af Swnx er der nu i begge EUD-klasser, og de bliver flittigt brugt af de unge med lidt for meget krudt bagi.

- Det har kun været positivt. Normalt gik der ikke meget mere end et kvarter, inden nogle af eleverne begyndte at blive urolige. Nu larmer de ikke, og er blevet bedre til at koncentrere sig og resten af klassen har fået mere ro, siger lærer Birgit Jensen.

Hun vurderer, at op imod 75 procent af hendes elever kan have gavn af fodgyngen.

Skal ud på landevejen

Peter Dubgaard vil også til at sælge fodgyngen til voksne. Han har opgraderet designet, så det nu også passer til et kontormiljø. Han vurderer, at omkring 25-30 procent af de anslået 1,4 million af danskerne, som har stillesiddende arbejde, kunne have gavn af produktet.

- Jeg skal selv skabe et marked. Ligesom med iPad'en fortælle, at der er behov for den her. Nu kører jeg hårdt på og håber at komme ud til en masse firmaer.

Peter Dubgaard monterer gratis gyngen, som kan hænge i 14 dage uden beregning. Omkring 20 firmaer for eksempel Broager Sparekasse, Danfoss, politiet og brandvæsenet har i øjeblikket den på prøve.

- Jeg har døjet meget med uro i benene, fordi jeg ikke får den bevægelse, jeg skal. Jeg har prøvet at stå op ved skrivebordet. Det var okay, men det kan man altså ikke gøre i otte timer, siger Bo W. Brandenhoff, der er SSP-konsulent ved Sønderborg Ungdomsskole og har testet en Swnx i tre måneder.

- Fodgyngen gør, at jeg spænder automatisk op. Dermed har jeg fået en mere ret og sund holdning, hvor jeg før arbejdede mere foroverbøjet. Min krop har klart fået det bedre, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce