Annonce
Sønderborg

Skoleleder har sagt op: Kroppen sagde stop

Andrea Schütz Steffensen har sagt farvel til Ahlmann-Skolen, der går til og med 6. klasse. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Ahlmann-Skolen i Sønderborg skal igen på jagt efter leder. Andrea Schütz Steffensen er stoppet af helbredsmæssige årsager.

Sønderborg: Arbejdspresset blev for meget for lederen af Ahlmann-Skolen, som derfor har sagt sin stilling op.

- Det er af ren private sundheds- og helbredsmæssige årsager. Jeg var på vej til at blive ramt af stress. Kroppen sendte en række signaler om, at nu skulle jeg passe på, forklarer Andrea Schütz Steffensen og nævner hun blandt andet i periode har haft svært ved at sove.

I to et halvt år har hun været leder af byskolen i Sønderborg. Drømmen om at blive skoleleder fik hende i december 2016 til at kvitte stillingen som projektleder hos Kata Fonden, der udvikler og driver projekter med fokus på læring og innovation.

Hun var inden fonden 14 år på Nydamskolen først som lærer, siden administrativ leder, pædagogisk leder og slutteligt viceskoleleder.

- Familien og andre jeg er tætte med kunne se, at jeg på det seneste ikke var den samme. Det er vemodigt at sige farvel, men man har kun det ene liv, og jeg måtte passe på mig selv, siger Andrea Steffensen.

Annonce

Jeg var på vej til at blive ramt af stress. Kroppen sendte en række signaler om, at nu skulle jeg passe på

Andrea Schütz Steffensen, Ahlmann-Skolen

Skole med problemer

Ahlmann-Skolen har se senere år været igennem en række lederskift senest ved skoleåret 2015/16, hvor den daværende leder uventet sagde op efter en halvandet år på posten. En overgang var det derfor Frands Christensen, der siddeløbende med sin stilling som leder af Humlehøj Skolen, styrede Ahlmann-Skolen.

Lærerne på Ahlmann-Skolen har døjet med dårligt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Det har udløst flere påbud fra Arbejdstilsynet senest i juni 2017 efter et anmeldt besøg. De handlede den gang om vold og trusler om vold fra elever samt høje følelsesmæssige krav.

Situationen var så alvorlig, at skolen den gang fik næsten en kvart million af Beskæftigelsesministeriet til voldsforebyggelse, ligesom den ny ledelse tog hånd om det skrantende arbejdsmiljø. Oveni i det brændte en del af skolen for et år siden og en genopbygning er i gang.

- Jeg tror på Ahlmann-Skolen. Den er på rette vej. Jeg havde det godt der. Gode børn og personale. men hvis jeg var fortsat, så var jeg gået helt ned med stress om nogle år, siger Andrea Schütz Steffensen.

Har fået det bedre

Ahlmann-Skolen har nu sagt farvel til en leder, der aldrig har været bange for at prøve noget nyt.

Som 20-årig drog Andrea Schütz Steffensen fra sin tyske fødeby Bonn til Tenerife for være rejseleder. Her mødte hun sin danske eksmand fra Sønderborg, fik to børn og drev café i syv år.

Hun har også været på Sønderborg Bibliotek og gadeplansmedarbejder, inden hun blev lærer og begyndte at undervise på Nydamskolen.

Andrea Schütz Steffensen har nu været hjemme nogle uger og har det allerede bedre.

- Nu kan jeg sove igen. Jeg er glad og godt på vej.

Hvad fremtiden bringer ved Andrea Schütz Steffensen endnu ikke. Hun er stille og roligt begyndte at tænke tanker vedrørende nyt arbejde.

- Der er mange bolde i luften, men en ting er sikkert. Jeg ønsker ikke et job med højt arbejdspres de næste 15 år.

Michael Torp er blevet konstitueret som ny leder. Han har været projektleder for AULA - erstatningen fra skoleintra - i Sønderborg Kommune samt før det lærer på Humlehøj-Skolen og afdelingsleder i specialklasse på Hørup Centralskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce