Annonce
Kolding

Skoleleder om hjemsendelse af sine syriske elever: Regeringens beslutning er inhuman og hjerteløs

Skoleleder på Bramdrup Skole, Mads Vilstrup Hoeg, har skrevet et opslag om hjemsendelse af syrere til Syrien, fordi han har set, hvordan situationen påvirker mange elever og medarbejdere på skolen. Foto: Søren Gylling
Skolelederen på Bramdrup Skole, Mads Vilstrup Hoeg, har skrevet et opsigtsvækkende opslag på skolens Facebook-side, hvor han tager afstand fra regeringens planlagte hjemsendelse af syriske flygtninge. Han forklarer, at skolen har flere syriske elever, der enten har fået besked om hjemsendelse eller måske risikerer at blive sendt hjem, og det påvirker både elever og lærere på skolen.

Kolding: Skolelederen på Bramdrup Skole, Mads Vilstrup Hoeg, gjorde mandag noget, som ingen skoleledere i Kolding har gjort før ham, men som han mener, han er nødt til for at leve op til det ansvar, han har som skoleleder.

Han skrev et opslag på skolens Facebook-side, hvor han forklarer, hvordan regeringens planlagte hjemsendelse af op mod 500 syriske flygtninge påvirker ham og en del af skolens elever og medarbejdere dybt, fordi der går 11 syriske elever på skolen, der sammen med deres familier risikerer hjemsendelse. Faktisk har to søskende på skolen allerede fået besked om, at de skal sendes tilbage til Syrien.

I opslaget kalder Mads Vilstrup Hoeg regeringens beslutning om hjemsendelserne inhuman og hjerteløs, selv om han i samme åndedrag understreger, at han normalt aldrig blander politik ind i sit virke som skoleleder.

Annonce

Han skriver samtidig, at der til tider opstår "situationer, hvor vi mennesker påvirkes følelsesmæssigt i en grad, der kalder på en reaktion. En sådan er opstået i Danmark, på min skole og i min familie."

Påvirker syrere og danskere

- Det er en sag, der berører mig meget menneskeligt, og jeg mærker, at den berører de ansatte og nogle elevgrupper meget. Jeg har fået henvendelser fra forældre til klassekammerater til de syriske elever, der måske skal hjemsendes, som fortæller, hvordan det påvirker deres børn. Det er mit ansvar at tage hånd om det og se på, hvordan jeg kan være støttende i forhold til mine medarbejdere og elever, siger Mads Vilstrup Hoeg.

Han mener, at det måske er overset, at de planlagte hjemsendelser ikke kun påvirker de syrere, der er i fare for at blive sendt tilbage til Syrien, men også påvirker danske familier, hvor børn kan se, at deres klassekammerater skal hjemsendes.


Hvis jeg som skoleleder ikke skal gøre opmærksom på det, så ved jeg ikke, hvem der skulle gøre det.

Mads Vilstrup Hoeg, skoleleder


- Der er børn helt ned til seks år på skolen, der kommer hjem og skal have samtaler om det med deres forældre, siger han.

- Jeg har skrevet det her, fordi jeg er bekymret for trivslen, når der potentielt er 11 elever og deres familier bliver berørt. Der kan jeg godt være det talerør, som gør opmærksom på udfordringerne og bruger sin stemme. Engang imellem må jeg som leder træde frem og fortælle, hvad jeg tænker i et demokratisk samfund, og det her vedrører jo skolen og elevernes trivsel, mener Mads Vilstrup Hoeg.

Annonce

Lige til grænsen

Men i opslaget forholder du dig jo også til regeringens politik og kalder den inhuman og hjerteløs. Hvorfor gør du det på skolens Facebookside?

- Jeg har også i andre sammenhænge givet lidt af mig selv på siden, og jeg vil gerne stå for en åben og ærlig kommunikation.

Hvor går grænsen for, hvad du vil ytre dig om på skolens Facebookside?

- Den går nok her. Jeg er nok gået lige til grænsen. Jeg er normalt meget meget loyal overfor beslutninger, der er truffet, men her er jeg bare så berørt af, at jeg kan se, at der er nogle vilkår for de syriske børn og deres klassekammerater, som har så stor påvirkning på dem. Og hvis jeg som skoleleder ikke skal gøre opmærksom på det, så ved jeg ikke, hvem der skulle gøre det, siger Mads Vilstrup Hoeg.

Skolelederens opslag

  • Skoleleder Mads Vilstrup Hoeg lavede sit opslag på Bramdrup Skoles Facebook-side mandag ved middagstid. Tirsdag eftermiddag var opslaget blevet delt 63 gange.
  • Cirka 34 procent af Bramdrup Skoles elever har tosproget baggrund. Andelen er steget i de senere år.
Annonce
Kolding For abonnenter

Sommerserie: Birgitte Grunnet elsker skaldyr om sommeren - og har set Spielberg-klassiker adskillige gange

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Sport

Mens du sov: Misser dansk OL-medalje med 15 hundrededele

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Annonce