Annonce
Haderslev

Skoleleder til ansatte: - Slap lidt af

Ken Petersen, Hoptrup Efterskole, mærker, at usikkerheden fylder meget hos eleverne, der gerne vil tilbage til skolen. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
Forældre klager over højt ambitionsniveu hos realskolens lærere. Også efterskolen i Hoptrup har måttet justere ambitionsniveauet, mens eleverne undervises hjemmefra. Til genæld har ingen af skolerne fået henvendelser om skolepengene, der stadig skal betales.

HADERSLEV: Slap af. Sænk ambitionerne lidt.

Den opfordring har skoleleder Simon Mosekjær et par gange givet til de ansatte på Haderslev Realskole, mens eleverne er hjemme og skal modtage fjernundervisning:

- Vi får rigtig mange henvendelse fra forældre, der synes, at lærernes ambitioner er for høje, siger Simon Mosekjær.

- Det er forståeligt, at lærerne gerne vil gøre det så godt som muligt og nå så meget som muligt i denne svære tid, men der er jo nogle forældre, der både skal arbejde hjemmefra og så har nogle børn, de samtidig skal agere lærer for, siger skolelederen.

Annonce
Vi har mange ambitioner, men dem har vi da måttet rette til.

Ken Petersen, Hoptrup Efterskole

Betaling skal falde

Også på Hoptrup Efterskole har lærere og ledelse måttet slække på ambitionerne:

- Vi har mange ambitioner, men dem har vi da måttet rette til, fortæller skolens leder, Ken Petersen.

Derimod har hverken privatskolen eller efterskolen fået reaktioner fra forældre angående skolepenge. Både friskoleforeningen og efterskoleforeningen har slået fast, at forældre til børn og unge på de to skoleformer ikke skal regne med at få refunderet forældrebetalingen, selv om eleverne er sendt hjem. Skolerne har stadig udgifter til lønninger og bygningsdrift, lyder argumentet.

Smittefare

- Det er slet ikke det, der fylder. Lige nu er der en hverdag, der skal hænge sammen. Det er jo det muliges kunst, siger Simon Mosekjær, og nævner nødpasningen som noget, der også fylder meget hos forældrene:

- På den ene side vil de gerne benytte det. På den anden side er de bange for at sende børnene derhen, og de måske blive smittet.

- Vi giver den viden videre, vi har fået. Og vi læner os op ad det, vi får at vide fra ministeriet og fra efterskoleforeningen. Der er forståelse for, at vi ikke ved ret meget mere. Sagt for egen regning så kan ingen gennemskue, hvad det her ender med, mener Ken Petersen.

Umiddelbart efter at statsminister Mette Frederiksen (S) den 23. marts havde forlænget perioden med indgreb overfor befolkningens bevægelsesfrihed og nedlukning af forretninger, virksomheder og undervisning meddelte efterskoleforeningen, at den ønsker et politisk indgreb, så forældre kan blive kompenseret for betaling for den periode, hvor eleverne er hjemme.

Hoptrup Efterskole følger foreningens opfordring om ikke at kræve kostpenge for perioden, hvor skolerne er lukket.

Ken Petersen mærker, at eleverne gerne vil tilbage:

- Det er et sted, de har opbygget siden i sommers. Jeg oplevede det så sent som ved middagstid, den dag statsministeren skulle holde pressemøde og sagde: Nu tager vi lige det pressemødet med, siger Ken Petersen, der har haft en anelse om, at skolernes lukning ville blive forlænget:

- Da de annoncerede, at grænsen skulle lukkes til påske, var det et vink med en vognstang om, at den her lukning også ville blive forlænget, mener efterskolederen, der fortæller, at usikkerhed fylder meget hos de cirka 100 unge på skolen.

Eleverne samles digitalt klokken 12, som de ville have gjort fysisk på skolen under normale omstændigheder:

- Vi prøver at synge, men det er svært, siger Ken Petersen.

Skoleleder Simon Mosekjær, Haderslev Realskole, oplever frustration blandt forældre, der skal passe arbejdet hjemmefra og agere lærer samtidig. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce