Annonce
Esbjerg

Skoleleder: Vi har ikke siddet med hænderne i skødet

- Jeg ved, at vi kan gøre nogle ting i den her sag, som kan lykkes. Det tror jeg på. Det er jo mit job at tro på det, siger skoleleder Steffen Lawaetz. Arkivfoto
Der er blevet handlet på sagen om volden over for den niårige pige, men indsatsen har ikke været god nok, erkender skoleleder Steffen Lawaetz, der dog ikke vil oplyse, hvad der konkret er blevet gjort. Nu tager skolen for alvor affære, og målet er at beholde alle elever i klassen.

En superulykkelig sag for alle parter.

Sådan beskriver skoleleder Steffen Lawaetz sagen om den niårige pige på Rørkjær Skole, der i flere år har været udsat for voldelige overfald af en klassekammerat. Overfald i en grad, så hun er kommet hjem med rifter og blå mærker, og hvor pigen flere gange har ønsket at blive hjemme fra skole, ligesom hun har lært sig at fingere opkast for at få en sygedag.

- Det er klart, at vi går fuldstændig ind i sådan en sag. Vi sætter alt ind på at få den løst. Jeg kan ikke gå så meget i detaljer om, hvad vi vil gøre, men kan bare sige, at vi vil bruge alle de virkemidler, vi overhovedet har som skole. for ingen skal opleve det, som der - i hvert fald engang imellem - er oplevet her, siger Steffen Lawaetz.

Men det her har jo stået på i årevis, og du har selv kendt til sagen. Hvorfor var det nødvendigt at gå i pressen, før der skete noget?

- Jeg vil sige, at vi har handlet. Vi har prøvet masser af ting. Men det er klart, at når der kommer fokus i medierne, så skærpes fokus alle steder. Der er ting, vi har forsøgt at gøre, men nu er det blevet meget tydeligt, at der har været situationer, hvor det ikke er lykkedes. Så vi må sætte ekstra ind på at løse det.

Hvad er det for ting, I har forsøgt med tidligere?

- Det vil jeg ikke fortælle, for det er svært at komme ind på uden at tale om en specifik sag. Men der er ting, vi har håndteret, og så må vi erkende, at der også er noget, som vi ikke har håndteret. Vi kan jo argumentere herfra og til evig tid om de gode ting, vi har gjort. Men det nytter ikke noget, hvis det ikke har virket. Problemet er, at ting kan gå godt i 99 procent af tilfældene, men hvis det går galt i det sidste tilfælde, så er det jo ikke godt nok. Hvis man får det billede, at vi har siddet med hænderne i skødet i tre år, så har vi selvfølgelig ikke det.

Ja. Det billede tænker jeg, at man godt kan få ud fra historien?

- Det kan jeg garantere, at det har vi ikke. Men det er ikke det samme, som at det er godt nok. Men når vi arbejder med mennesker, og ting er svære, kan det godt se nemt ud i en avisoverskrift eller på Facebook, men det er sjældent sådan, at problemstillingerne er enkle. Var de enkle, havde vi løst dem for længst.

Annonce
I 99 procent af vores vikartimer går det godt, og der er ingen problemer, men dem hører man aldrig om. Går det så galt en enkelt gang, tænker folk "Jamen så er det galt med vikarer".

Steffen Lawaetz, skoleleder

Vi skal kigge indad

Skulle enten pigen eller den voldelige dreng ikke for længst have skiftet skole?

- Jeg vil ikke kommentere på den konkrete sag, men igen vil jeg sige, at tingene er ikke bare sort/hvide, når man arbejder med mennesker. Hvis vi havde det der værktøj i skuffen, som bare løste det her, så gjorde vi det. Det er nogle gange lettere at sidde hjemme ved tastaturet end at skulle løse problemerne i virkeligheden.

Men hvis et barn gentagne gange bliver udsat for vold i en grad, så det kan ses som skrammer, sår og hårtotter, skal der så ikke bare handles hurtigt og effektivt?

Selvfølgelig. Det anerkender jeg fuldstændig. Hvor ligger fejlen? Er det de mange vikarer, som forældrene nævner?

- Der er ikke en større del vikartimer på Rørkjær Skole end på andre skoler, men vi må da erkende, at det nogle gange kan være svært for os at levere den samme kvalitet med vikarer, som vi kan med vores faste, dygtige og uddannede personale. Og det bliver sat på spidsen i de svære problemstillinger. Over hele landet er vikarforbruget nok steget siden for ti år siden, og det er højere, end jeg syntes, det burde være. Men vi lever altså også i en verden, hvor der er kæmpe pres på, at vores lærere bliver efteruddannet, at man har lov til barnets første og anden sygedag og så videre. Så lærerne er væk engang imellem.

Ønsker du, at det her problem bliver løst på en måde, så både pigen og drengen fortsætter i deres klasse?

Ja. Det er målet. Og så skal vi have kigget på, hvad der gik galt her, og jeg selv er også en del af det hele. Når vores skole skal kigge indad, er det også mig som skoleleder, der skal kigge indad.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce