Annonce
Sønderborg

Skoleleder: Vi har taget hånd om sagen

Trine Petersen har tidligere været leder af nu lukkede Havnbjerg Skole i 16 år. Siden 2015 har hun været leder af Kløver-Skolen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Der er blevet handlet både i forhold til børnenes mobning og taxachaufførens opførsel, lyder det fra den øverste leder af Huholt Skole.

Sønderborg: Der er taget aktion på flere forældres henvendelser om mobning af deres børn i taxakørsel hjem fra Huholt Skole, oplyser specialskolens øverste leder.

- Vi tager altid sådanne sager alvorligt. Vi har taget hånd om sagen og reageret både i forhold til børnene og taxafirmaet, siger Trine Petersen, der er leder af Kløver-Skolen, hvorunder Huholt Skole hører under som afdeling.

Forældre har fortalt om omfattende mobning i en skoletaxa hjem fra Huholt Skole.

- Det kan være svært for børnene at sidde sammen tæt, når man er trætte efter en skoledag, forklarer skoleleder Trine Petersen.

På en lydoptagelse, som en dreng fra taxaen har optaget, og som JydskeVestkysten har hørt, kan man høre, at de andre børn har kaldt drengen racistiske navne, mens chaufføreren spørger, om børnene skal hjem og lave børn?

Så det er helt okay, at chaufføren ikke griber ind men tværtimod bidrager med kommentarer?

- Chaufføren skal ikke tage sig af det pædagogiske men passe sin kørsel, men som voksen har man selvfølgelig særlige forpligtelser. Selvfølgelig reagerer vi, hvis der sker nogle uhensigtsmæssige ting. Det har vi også gjort i den her sammenhæng. Forældre må have tiltro til, at vi agerer ordentligt og fornuftigt. Vi har alle en fælles interesse i, at børnene har det trygt og godt, understreger Trine Petersen.

Annonce

Kan ikke fortælle alt

Hun kan med henvisning til tavshedspligten i personalesager ikke oplyse, hvad der konkret er sket overfor chaufføren.

- Vi har gjort, det vi skulle. Vi kan ikke fortælle forældre alt, hvilket jeg godt kan forstå er svært for forældre at forstå, men noget går ind under vores tavshedspligt, siger Trine Petersen.

Hun oplyser, at skolen gennem flere år har brugt taxaselskabet og har et tæt og godt samarbejde. De chauffører, der kører med børnene bliver hvert andet år inviteret til et møde, hvor de bliver orienteret om, hvilke udfordringer børnene har, og hvordan man kan håndtere dem.

De utrygge forældre forslår, at det blive pædagoger, som skal køre børnene eller alternativt en pædagog, som kører med i skoletaxaen en periode. De efterlyser også, at ledelsen tager dem og mobningen alvorligt.

- Vi har tidligere inviteret forældrene til dialog, og vi gør det gerne igen, lyder det fra skolelederen.

Eleverne på både Kløver-Skolen og Huholt Skole er blevet visiteret til at gå der. Det er børn med særlige behov ofte med en diagnose eller handicap. Altså børn med behov for særlige hensyntagen og støtte.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce