Annonce
Danmark

Skoleledere: Fri os for enkeltpartiers forslag om folkeskolen

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Konservative vil gøre skoledagene kortere, men folkeskolen har brug for ro og opbakning, mener lederformand.

- Det er fuldstændig ufrugtbart i forhold til folkeskolen og det, den skal udføre.

Annonce

Sådan lyder den kontante reaktion fra Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, på et forslag, der tirsdag er fremsat af De Konservative.

Partiet åbner for at gøre skoledagene kortere for folkeskoleelever - eksempelvis ved at droppe den understøttende undervisning.

- Vi har brug for politikere, der støtter op om folkeskolen og støtter op omkring indhold og med ressourcer, siger Claus Hjortdal.

- Vi har ikke brug for at skændes om, hvorvidt skoledagen skal være en halv eller hel time længere, tilføjer han.

De Konservatives forslag har fået medvind blandt flere af Folketingets partier. Hos Danmarks Lærerforening mener formand Anders Bondo Christensen, at den understøttende undervisning har spillet fallit.

Den bør derfor ifølge lærerformanden droppes, så ressourcerne kan bruges til at sikre bedre kvalitet i undervisningen.

Det er Claus Hjortdal dog lodret uenig i. Han understreger samtidig, at længden at skoledagene blev justeret for godt et halvt år siden.

- Vi er i gang med det første skoleår, hvor man faktisk har gjort skoledagen kortere, så det her forslag er ikke noget, der gror i vores have, siger han.

- Vi er helt enige med elevorganisationerne, som tidligere har sagt, at vi ikke skal bruge kortere skoledage, men sikre, at der er økonomi til at kunne tilbyde en varieret og interessant skoledag.

Ifølge Claus Hjortdal er det nu tid til at give ledere, lærere og elever arbejdsro efter en omtumlet tid med implementering af en stor reform fra 2014.

- Jeg vil opfordre politikerne til, at man samler alle parter i folkeskolen og få nogle grundige analyser. Fri os for enkeltpartier, der støder nogle enkelte ting ud en gang imellem og tror, det er rigtigt. Det har vi ikke brug for, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce