Annonce
Esbjerg

Skoleledere på stifinder-kurser til 128.000 kroner per snude

Diana Mose Olsen, den politiske formand for skoleforvaltningen, er ikke just begejstret for brugen af midler til stifinder-kurserne. Arkivfoto: Chresten Bergh.

Indtil videre har fem ledere af kommunale skoler været på det såkaldte Stifinder-kursus, hvor prisen for tre moduler er 128.000 kroner plus moms. Politisk udvalgsformand undrer sig.

Esbjerg Kommunes Børn & Kultur har i fem tilfælde betalt 128.000 kroner plus moms for skolemedarbejderes deltagelse i såkaldte stifinderkurser.

På Facebook kan man se billeder fra kurset, hvor deltagerne sidder i en gigantisk tipi-telt, arbejder med rafter eller vader igennem vandet i en sø. Kurset består af tre moduler og er ifølge virksomheden bag et uddannelsesforløb for ledere.

Ifølge Esbjerg Kommunes skolechef, Bo Meldgaard, er der fem skoleledere, der har fået kurset betalt gennem dels Børn & Kulturs fælles pulje til lederudvikling, dels den centrale pulje til lederuddannelse i skoleadministrationen, nemlig skolelederne Ole Lerke, Bohr, Morten Mærsk Schmidt, Cosmos, Steffen Lawaetz, Urban, Torben Mørup, Darum Skole og Anders Winther, Esbjerg Ungdomsskole. I alt er der købt stifinderkurser for 640.000 kroner plus moms.

- Vi har fået en ny ledelsesstruktur på skoleområdet, og den har resulteret i et behov for efteruddannelse. To tredjedele af de ledere, vi har fået ind på vores skoler, kommer direkte fra katederet og har nu ansvar for 200-250 medarbejdere uden at have ledelseserfaring. De mangler nogle værktøjer, siger skolechef Bo Meldgaard.

Annonce

Beskrivelse


  • Stifinderprogrammet skriver blandt andet følgende om kurset: "Fokus er på ledership og i særdeleshed på det personlige lederskab. Stifinderprogrammet er forbundet med nye erkendelser, nye måder at håndtere kendte problemstillinger på, nye indgangsvinkler til arbejdsopgaver og evnen til at praktisere personligt lederskab. Stifinderprogrammet henvender sig til ledere og specialister, der er nået til et punkt i deres karriere, hvor de vil udforske, revidere og forfine deres ledelsesstil og performance".

Måske flere afsted

Han mener derfor heller ikke, at man på skoleområdet har brugt urimeligt mange penge på stifinder-kurser.

- Når man tænker på, hvad vi ellers giver for efteruddannelsesforløb, så syntes jeg ikke, at det er så galt. En masteruddannelse koster eksempelvis 250.000 kroner, siger skolechefen.

En master er jo en kompetencegivende uddannelse, mens stifinderforløbet er et kursus. Har de to samme værdi?

- Det er en afvejning. Det handler om, hvad den enkelte leder har brug for. Nogle har brug for meget efteruddannelse, andre har brug for mindre. De medarbejdere, der har været afsted på stifinderkurser, er kommet hjem med nye værktøjer og inspiration. Derfor er det også min vurdering, at det er til glæde for de organisationer, de står i spidsen for, siger Bo Meldgaard, der ikke vil afvise at sende flere medarbejdere afsted.

Havde sagt nej

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), undrer sig og slår fast, at hun som udgangspunkt "anerkender skolechefens ledelsesret til at disponere - men..."

- Hvis jeg var blevet bedt om et ja eller nej, så havde jeg sagt nej. Jeg synes, det lyder af rigtig mange penge, og jeg håber, det er noget, der direkte kan omsættes til gavn for lærere og elever, så de får fuld valuta for det store beløb. Det vigtigste er, om det er noget, der er synligt og i sidste ende øger elevernes læring og trivsel, siger Diana Mose Olsen.

På Bohrskolen er der planer om at sende yderligere 11 medarbejdere på stifinderkursus betalt af skolens budget. Hvad er din holdning til det?

- Nu står skolebestyrelserne jo selv for budgetterne, men jeg vil da sige, at jeg håber, at de er klar over, at de ikke skal komme og sige til os politikere, at de ikke har råd til hverken bøger eller lejrskoler, når de kan finde så mange penge i budgetterne, lyder det fra Diana Mose Olsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce