Annonce
Haderslev

Skolemuseum kan risikere at måtte vinterlukke

Sønderjysk Skolemuseum i Over Lerte er en guldgrube af skolehistorie fra de seneste mange år. Museet har til huse i en landsbyskole fra 1856, og den gamle skolestue står intakt. Hvis besparelse bliver gennemført, må museet vinterlukke. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kommunal spareplan kan få konsekvenser for Sønderjysk Skolemuseum i Over Lerte. Vi vil ikke gældsætte os, siger formand for fond.

Over Lerte: Besparelsen af et kommunalt tilskud på sammenlagt 110.000 kroner til Klokkemuseet og Sønderjysk Skolemuseum i Over Lerte vil få konsekvenser:

- Vi vil blive tvunget til at drosle ned fra 1. oktober, og museet vil så være lukke i vinterhalvåret, siger formanden for Fonden Sønderjysk Skolemuseum, der driver skolemuseet i Over Lerte, Karl Erik Olesen.

Tilskuddet til de to små museer er ikke lovbestemte, og derfor er det endt i direktionens sparekatalog, som danner grundlag for det borgerlige byrådsflertals udkast til budgettet for 2020, der førstebehandles tirsdag aften i byrådet.

Klokkemuseet får 50.000 kroner og skolemuseet 60.000 kroner, der primært går til el,vand og varme.

- Vi vil ikke have gæld, og uden disse penge må vi skrue så langt ned for varmen, at bygninger og ting ikke lider skade, men hvor det vil være for koldt at afvikle aktiviteter, siger Karl Erik Olesen.

Annonce
Vi vil ikke have gæld.

Karl Erik Olesen, formand for fonden, der driver Sønderjysk Skolemuseum

2500 gæster

En lang række skoler og besøgende fra hele landet gæster hvert år Sønderjysk Skolemuseum, der hidtil har været åben året rundt. Cirka 2500 børn og voksne fra Syddanmark og Fyn kommer således årligt forbi for at få et indblik i gamle dages skole, også i vinterhalvåret. Onsdag kommer alene 100 elever forbi for at få gammeldags undervisning i de gamle skolestuer eller lege som i gamle dage.

Forskningsmæssigt bliver det lille museum også brugt, lige som der afvikles en lang række arrangementer på stedet.

- Det et et sted, der drives af frivillige, og det vil selvfølgelig desværre også få sociale konsekvenser for dem, når der ikke kan være åbent i vinterhalvåret, og de derfor ikke kan mødes, siger Karl Erik Olesen, der understreger, at skolemuseet ikke vil gældsætte sig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce