Annonce
Esbjerg

Skolepolitiker fra Venstre overvejer: Vil sende sit barn til privatskole i anden kommune

Britta Bendix, byrådsmedlem for Venstre, sidder i Børn & Familieudvalget. Hun overvejer nu at sende sin ældste., der skal i skole efter sommerferien, til en skole uden for kommunens grænser. Arkivfoto: Chresten Bergh.
Venstre-byrådsmedlem Britta Bendix bryder sig ikke om de store klassestørrelser i Esbjerg Kommunes skoler og overvejer nu at sende sit ældste barn, der skal i skole efter sommerferien, til Billum Friskole.

Esbjerg Kommune: Et af Venstres medlemmer i det politiske udvalg, der ansvarlig for kommunens folkeskoler, har tilsyneladende ikke den store tiltro til det kommunale skolevæsen, når det kommer til egne børn.

I hvert fald ser byrådsmedlem Britta Bendix (V), der også er medlem af Børn & Familieudvalget, hvorunder Esbjerg Kommunes skolevæsen hører, nu uden for kommunegrænsen, når hun leder efter et skoletilbud til det ældste af sine børn, som nu skal i skole.

I blandt andet facebook-gruppen "For os der bor i Hjerting" efterlyser Britta Bendix, der lige nu er på barselsorlov fra byrådsarbejdet, således andre forældres erfaringer med Billum Friskoles transportordning, hvor en bus afhenter børn i Hjerting, Sønderris og Tarp.

Annonce

Kort om

Britta Bendix har tre børn. I sit facebookopslag oplyser, at børnene begynder i skole i henholdsvis i 2020, 2022 og 2025. Hun håber derfor, at det vil lykkes at få nedbragt den maksimale klassestørrelse til 21 elever, inden for en kort årrække.

Max 21 i klassen

Under opslaget konfronterer andre Britta Bendix med indholdet af efterlysningen: "Det står skidt til, når vores politikere ikke tror på folkeskolen", skriver en blandt andet, hvorefter Britta Bendix forklarer, at hun "kæmper for alle vores børn for en god folkeskole!"

"...vores kommune er under pres, så det er et langt sejt træk. Et træk som jeg gerne tager for vores alles skyld, men jeg kan ikke alene udøve mirakler - og slet ikke inden august, når skoleåret starter. Jeg vil arbejde for max 21 børn i klasserne....", skriver hun blandt andet.

Overfor JydskeVestkysten erkender Britta Bendix, at hun undersøger muligheden for, at hendes ældste barn skal begynde på Billum Friskole efter sommerferien.

- Jeg har som udgangspunkt skrevet mit barn op ved Nordvangskolen i Hjerting, men jeg lytter også til mange oplevelser fra andre forældre, og klassestørrelserne skriger mig i ørerne. Jeg har samtidig en dreng, hvor jeg ikke er sikker på, at en stor klasse er det bedste for ham, siger Britta Bendix.

Har du tænkt over, hvilket signal du synes det sender, når du overvejer af at fravælge folkeskolen i den kommune, hvor du er med i det udvalg, som har med skolerne at gøre?

- Jeg sender et signal om, at jeg gerne vil gøre det bedre end i dag, at jeg arbejder for maksimalt 21 børn per klasse for alle kommunens børn. Det er en af de væsentligste årsager til, at jeg er gået ind i politik.

Maksimalt 21 elever i hver klasse bliver vel rasende dyrt for kommunen. Anser du det for realistisk?

- Det ved jeg ikke. Da jeg gik i skole, var vi 16 i klassen. Vi må lede efter pengene og samtidig se på, hvad det koster i den anden ende, hvis vi ikke gør det. Jeg mener, vi trænger til en omsorgsrevolution, hvor vi sætter børnene før pengene.

Borgmester afviser

JydskeVestkysten har spurgt borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), om det er partiets politik, at der maksimalt bør være 21 elever i klasserne i Esbjerg Kommunes skoler. Han understreger, at alle "jo kan have et ønske om at nedsætte klassestørrelserne", men han kalder det samtidig urealistisk i forhold til det gigantiske millionbeløb, det ville koste at indføre den klassestørrelse i alle klasser. Det vil i al fald kræve en udligningsreform af regeringen, der sender mange flere penge til kommuner uden for hovedstaden, siger han.

Hvad synes du om, at et medlem af din byrådsgruppe vil sende sit barn ud af kommunen for at gå i skole?

- Som forælder er det jo ens frie valg, om man vil det ene eller det andet. Det skal jeg som borgmester ikke blande mig i. Men jeg mener, at Esbjerg Kommunes folkeskole til fulde kan løse opgaven, som den er i dag, selv om man altid kan drømme om flere penge og flere muligheder, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Annonce