Annonce
Varde

Skoler får penge til mere ledelse

Årre Børnecenter er en bygning med både skole og børnehave i Årre. Det bliver ledet som én enhed, men selvom det er en noget kompliceret ledelsesopgave, så har den fået færre penge til ledelse end Alslev Skole, der ikke har en børnehave under sig. Nu bliver der rettet op på det. Arkivfoto: Martin Ravn Foto: Martin Ravn
Annonce

Varde Kommune: Skolerne får nu hver en sum penge, som de kan bruge på ledelsestid eller hjælp fra en sekretær. Udvalget for Børn og Læring har valgt, hvordan 1,5 millioner kroner skal fordeles.

Den store vinder er Årre Børnecenter. Lige fra oprettelsen har det stået klart, at Årre Børnecenter fik færre penge til ledelse end tilsvarende skoler, og det er der nu rettet op på. Skolen får 220.000 kroner mere om året, så den fremover har samme økonomi som Alslev Skole.

Som andre eksempler kan nævnes, at der er 141.000 kroner per år til Blåvandshuk Skole inklusiv filialen i Janderup, og 46.000 kroner per år til Ansager Skole.

Til gengæld er der ingen penge til ekstra ledelse i børnehaver, selvom politikerne har fået beskeden om, at nogle børnehaveledere ikke har tid nok og derfor må bruge tid, hvor de egentlig skulle passe børn, på administration.

- Det er helt korrekt, og det er vi klar over, siger Peder Foldager, der mener, at behovet for meget ledelsestid var størst på skolerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce