Annonce
Billund

Skoler håber på at holde corona i skak: - Vi ved, at det lynhurtigt kan brede sig

Vivian Møberg til Vestre Skoles 50 års jubilæum. En lignende situation er utænkelig i disse dage, hvor elever og lærere skal forblive i hver deres boble for at undgå smitte med corona. Arkivfoto: Martin Ravn
Mens Lynghedeskolen er blevet lukket ned på grund af et højt smittetal med corona, så fortsætter de øvrige skoler med undervisningen. Håbet er, at de kan få lov til at gå fri, velvidende at der ikke skal ret meget til, før smitten kan brede sig.

Billund Kommune: Mens børn fra Lynghedeskolen i Grindsted er hjemsendt til tests, fortsætter kommunens øvrige skoler - i hvert fald indtil videre.

Både børn, forældre, lærere og ledere på BillundSkolen er ved at være godt coronatrætte. Alligevel sørger alle for, at der ikke kommer slinger i valsen, når det kommer til diverse retningslinjer.

- Vi har haft drøftelser om, hvorvidt de mindre klasser har kunnet bruge fælles legeområder udenfor, fordi de jo savner deres kammerater på kryds og tværs, men vi har valgt at fastholde den skarpe linje, siger skoleleder Lars Aagaard.

Annonce

Det betyder, at de forskellige klassetrin ikke blandes - heller ikke i sfo'en. Her fastholdes børnene også på hver deres klassetrin.

- Vi er da udfordret af det, og vi er trætte af det, men vi ved godt, at der ikke skal ret mange relationer til, før der også er corona på vores skole, siger Lars Aagaard, der ikke som sådan er bekymret:

- Men det ligger da hele tiden latent i baghovedet, om der nu er nogle forældre, der ringer med positive tests, påpeger Lars Aagaard, der medgiver, at smitteopsporing er et stort logistisk arbejde.

- Det er kun tre-fire uger siden, at vi måtte sende en 2. klasse hjem, fordi der var et enkelt tilfælde, men det gik godt, og alle var tilbage igen en uge efter. At blive testet og bryde smittekæden betyder alt, fastslår Lars Aagaard.

Pt. ingen smittede

Også på Vestre Skole i Grindsted er man optaget af udviklingen i kommunen lige nu.

- Der er mange, der har spurgt, om vi ikke også skal lukke ned, men vi har ikke hørt noget, og pt. har vi ingen smittede, men det kan meget vel være, at jeg siger noget andet om fem timer, siger skoleleder Vivian Møberg, der også lægger vægt på løbende tests af elever og personale.

- Vi er meget bevidste om ikke at blande årgangene eller personalet. Det er vigtigt, at lærerne ikke krydser mellem forskellige klasser, siger Vivian Møberg, der oplever generel bekymring for situationen.


Mange har spurgt, om det ikke er det klogeste, at vi også lukker ned, men vi har pt. ingen smittede.

Vivian Møberg, skoleleder, Vestre Skole


- Mange spørger, om det ikke er det klogeste, at vi lukker ned, men det er ikke noget, vi bestemmer eller kan gøre, og man kan sige, at der heller ikke er nogen grund til det lige nu, hvor vi pt. ikke har nogle smittede, siger Vivian Møberg.

Annonce

Lister rundt

Også på Sdr. Omme Skole bliver situationen fulgt tæt:

- Vi lister rundt og håber, at vi ikke bliver ramt, siger skoleleder Tonny Akselsen, der også sørger for, at alle retningslinjer bliver overholdt.

- Vi har været rigtigt heldige under hele perioden. Siden 1. marts sidste år har vi kun haft et enkelt tilfælde af corona på skolen, så vi holder vejret og håber, at det bliver ved med at gå, siger Tonny Akselsen, der dog også er bevidst om, at Grindsted ikke ligger ret langt væk, og at der ikke kan undgås regelmæssig udveksling mellem de to sogne.

- Det kan lynhurtigt brede sig, og derfor sørger vi for at holde fast i alle retningslinjer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce