Annonce
Aabenraa

Skoler må begrænse forsamlinger: Første skoledag for de små bliver anderledes

Det er spændende at møde op til første skoledag, og forældrene vil gerne med, men de kommer næppe med helt ind i klasselokalet, som her på skolen i Genner i 2018. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

AABENRAA: Det er en mærkedag, når barnet er klar til at begynde i 0. klasse, og mange forældre vil gerne være med på sidelinjen. Hvordan det bliver håndteret i lyset af corona, er dog forskelligt fra skole til skole. Det afhænger først og fremmest af deres pladsforhold.

På Kongehøjskolen i Aabenraa har 0.klasserne - som de fleste andre steder - første skoledag mandag, men de skal ankomme i hold i løbet af dagen. Forældre må gerne komme med, men de er blevet opfordret til, at ”så få som muligt” møder op.


Vi vil ikke lukke dørene for forældrene. Vi siger til dem, at de er velkomne, hvis de har et ”anerkendelses-værdigt formål”. Og der vil være mulighed for en god aflevering og fotografering. Første skoledag er en stor dag og vil stadig være det hos os.

Søren Buchholdt, skoleleder, Bolderslev Skole


På Bolderslev Skole kan alle 22 børn i 0. klasse ankomme samtidigt. Her er det traditionen, at eleverne i 1. klasse modtager de nye 0. klasser med flag.

- Det har vi droppet i år. Men vi vil ikke lukke dørene for forældrene. Vi siger til dem, at de er velkomne, hvis de har et ”anerkendelsesværdigt formål”. Og der vil være mulighed for en god aflevering og fotografering. Første skoledag er en stor dag og vil stadig være det hos os, siger skoleleder Søren Buchholdt.

Friskolen Bylderup Bov plejer at invitere alle forældrene med.

- I år kommer det til at foregå udenfor. Da vi har små klasser, kan forældrene til de yngste elever godt være med første skoledag og alligevel holde afstand, fortæller skoleleder Helle Bonde-Petersen.

Også på Felsted Centralskole vil de nye elever i 0. årgang blive modtaget udendørs.

- Og forældrene må gerne møde op sammen med eleverne. Det er jo vigtigt, at vi holder fast i at gøre noget specielt til første skoledag, siger skolelederen, Malte Siemer.

Det er godt at have mor og far ved hånden, når man skal troppe op til første skoledag. Her fra Hærvejsskolen i Rødekro. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce