Annonce
Nordtyskland

Skoler og institutioner bliver genåbnet først

Ministerpræsident Daniel Günther præsenterede på et pressemøde tirsdag planen for genåbningen af Slesvig-Holsten.
Annonce

KIEL: Genåbning af skoler og daginstitutionerne har højeste prioritet for Slesvig-Holstenske regering. Det betonede ministerpræsident Daniel Günther på et pressemøde tirsdag.

Holder smittetallet sig i længere tid under 100 nye tilfælde per 100.000 indbyggere gennem syv døgn, vil skoler og daginstitutioner blive helt eller delvist genåbnet den 15. februar som aftalt på mødet mellem forbundskansler Angela Merkel og delstaternes regeringschefer.

Regeringen i Kiel vil ikke sætte datoer på, hvornår dette og hint som for eksempel restaurationsbranchen kan genåbne. Regeringens planer handler udelukkende om, hvad der er muligt ved bestemte smittetryk.

Her har regeringen fastlagt tre trin, der muliggør lempelser på bestemte områder ved en incidens på henholdsvis 100, 50 og 35. Niveauet skal være enten stabilt eller faldende over længere tid, før der bliver lempet.

Reglerne om private og offentlige kontakter er blandt de sidste, der bliver ændret. Først når incidenstallet er stabilt under 35 nye blandt 100.000 indbyggere i syv døgn, er der udsigt til lettelser af bestemmelserne om, at en husstand højest må mødes med en anden person.

Daniel Günther bebudede strengere kontroller specielt i områder, hvor smitten er værst. Her forstærker både politiet og de lokale ordenskorps indsatsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce