Annonce
Billund

Skoler tilpasser sig nye coronarestriktioner

Skoleleder Lars Aagaard på BillundSkolen må aflyse et stort arrrangement først i november på grund af corona. Heller ikke skole-hjem-samtaler bliver gennemført på sædvanlig vis. Arkivfoto: John Randeris
Coronarestriktioner fylder fortsat i hverdagen på skolerne. BillundSkolen havde håbet at være på den anden side og gennemføre et større skov-arrangement i november, men det bliver aflyst. Vestre Skole vælger trods stigende smittetal at gennemføre fysiske forældresamtaler - dog med diverse forholdsregler.
Annonce

Billund Kommune: Corona og corona-restriktioner fylder fortsat på skolerne.

- Der er skærpet opmærksomhed, men ikke som sådan nye restriktioner for os, siger skolechef Morten Kirk Jensen, der især peger på, at forældrene bærer mundbind på vej ind og ud af skoler, hvis de har et ærinde. Derudover er det op til den enkelte skole at sætte rammerne.

BillundSkolen havde planlagt et stort arrangement den 5. november omkring anlæggelsen af en skoleskov. Det bliver dog aflyst, fordi det ville betyde for mange mennesker for tæt på hinanden på kryds og tværs ifølge skoleleder Lars Aagaard.

Arrangementet omfattede begyndelsen på en skoleskov på 7000 træer syd for skolen. Selvom arrangementet er aflyst, så plantes skoven alligevel maskinelt.

Annonce

Tilfælde i efterårsferien

Lars Aagaard er taknemmelig for, at han endnu ikke har været nødsaget til at hjemsende elever eller klasser på grund af smitte med covid-19.

- Vi har haft et tilfælde, hvor eleven blev smittet midt i efterårsferien, men vedkommende havde ikke været på skolen, mens han var blevet smittet, og sporingen af smittekæden blev hurtigt kortlagt, fortæller Lars Aagaard, der synes, det på mange måder er ret utroligt, at skolen ikke har været yderligere ramt.


Går man ind på skolen, skal man have mundbind på. Det kan ske, at der er brug for det med de mindste børn.

Lars Aagaard, skoleleder, BillundSkolen


- Vi er en stor skole med mange elever og mange medarbejdere, der kommer fra flere forskellige steder i landet, siger Lars Aagaard, der synes, at alle gør meget ud af at fastholde retningslinjerne.

- Jeg synes ikke, folk falder i med "det går nok". Alle gør noget for at bidrage til god håndhygiejne og afstand, siger Lars Aagaard.

På grund af coronapandemien bliver de normale, fysiske skole-hjem-samtaler i år gennemført digitalt.

- Der er møder, vi skubber til efter 2. januar, for der går helt sikkert noget tabt, når man ikke sidder og taler sammen over et bord. Man kan ikke på samme måde se den andens kropssprog og mimik, påpeger han.

Annonce

Èn forælder til samtale

Netop derfor har skoleleder Vivian Møberg på Vestre Skole i Grindsted valgt at gennemføre skole-hjem-samtalerne fysisk.

- Det er så vigtigt et fundament i skole-hjem-samarbejdet og har så stor betydning for elevernes og lærernes trivsel, og jeg er bange for, at mange af vores forældre ikke ville få logget på til et onlinemøde, siger hun.

Til gengæld foregår mødet med én forælder ad gangen under noget andre forhold end normalt:

- Forældrene skal møde her med mundbind, og de får anvist, hvor de skal sidde, og der vil være sprit og behørig afstand, siger Vivian Møberg, der med den nye coronasituation har gået egne restriktioner efter i sømmene.

- Det nye er, at lærerne kan bruge visir, men det har vi ikke set endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Beboere i den hårde ghetto: Vil ikke stemples som dovne og kriminelle

Sønderborg For abonnenter

Kommentar: Giv dispensation til Sønderborgs hårde ghetto

Trekantområdet

Finlandsparken er ikke længere en ghetto: Men corona sætter en stopper for festen

Annonce