Annonce
Esbjerg

Skoleskydning i Ribe: Thea ramte plet de fleste gange

Thea Vejrup Imhoff fra 5.b på Vittenbergskolen havde prøvet det før, så hun fik 189 af 200 mulige point ved skoleskydningen torsdag formiddag hos Ribe Skyttekreds. Foto: Ole Maass.
190 elever fra 5. klasserne på en række skoler i den gamle Ribe Kommune har i denne uge stiftet bekendtskab med riffelskydning. Thea fra 5.b på Vittenbergskolen havde prøvet det før.

RIBE: Thea Vejrup Imhoff fra 5.b på Vittenbergskolen var på forhånd foran "på point", da hun torsdag sammen med sine klassekammerater skulle prøve kræfter med riffelskydning. Thea scorede således 189 ud af i alt 200 mulige point, men der var også en god forklaring på hendes mange fuldtræffere.

- Jeg har tidligere gået til skydning i Ribe Skyttekreds, fortalte hun torsdag formiddag i kælderen under sin skole, hvor Ribe Skyttekreds har sine indendørs skydebaner.

Thea gik til skydning for et par år siden, men skydningen har hun nu som hobby skiftet ud med spring og dans.

- Men jeg synes stadig det er sjovt at skyde. Det gælder om at koncentrere sig, og så skal man ikke ryste på hånden, konstaterer Thea Vejrup Imhoff.

Annonce

- Det er fint, at eleverne stifter bekendtskab med en hel anderledes sport end kendte idrætsgrene som fodbold og håndbold.

Trine Wind, idrætslærer, Vittenbergskolen

Variation

Trine Wind er idrætslærer for 5.b, og hun fortæller, at skolen tager imod tilbuddet om, at eleverne kan prøve skydning som idrætsgren for at skabe variation i idrætstimerne.

- Det er fint, at eleverne stifter bekendtskab med en hel anderledes idrætsgren end kendte idrætsgrene som fodbold og håndbold. Ud over dagens prøvetime får eleverne også fribilletter til at komme yderligere to gange i klubben, så de kan se, om skydning er noget for dem, fortæller Trine Wind.

Jens Nygaard fra Ribe Skyttekreds lægger ikke skjul på, at man i klubben håber, at nogle af eleverne bliver så meget grebet af sporten, så de får lyst til at gå til skydning.

- Og samtidig er der en konkurrence indlagt, så den klasse, som har fire elever med det højeste antal point går videre til en landsdelsfinale, og de bedste hold herfra videre til en landsfinale, hvor vinderen, så får en flot præmie til klassekassen, fortæller Jens Nygaard.

Trine Wind, idrætslærer i 5.b hyggede sig sammen med eleverne i klassen med et spil Uno i pauserne under skydningen. Foto: Ole Maass.
I Ribe Skyttekreds' lokaler i kælderen under Vittenbergskolen kan eleverne i pauserne under skydningen også fordrive tiden med bordfodbold. Foto: Ole Maass.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce