Annonce
Kolding

Skoletops enegang kritiseres atter: Lod flere specialelever blive i folkeskolen uden at spørge politikere

Næstformanden i børne- og uddannelsesudvalget, Poul Erik Jensen (S) kalder det katastofalt, at ledelsen af skoleområdet i Kolding Kommune på egen hånd har ændret kursen, når det handler om, hvorvidt børn med særlige behov skal henvises til en specialskole eller have ekstra hjælp, så de kan blive på deres almenskole. Arkivfoto: Martin Ravn
Ledelsen af skoleområdet i Kolding har ændret praksis, så flere elever, der har det svært, skal have ekstra hjælp, så de kan blive i deres normale klasse i stedet at for at skulle på specialskole. Den beslutning er dog aldrig blevet stemt af med politikerne, og det kritiseres nu af flere.

Kolding: Skal man i højere grad give elever, der har det svært i skolen, et specialtilbud i deres egen klasse, så de slipper for at komme på specialskole? Eller skal man fortsætte den hidtidige praksis i Kolding med, at elever, der har store udfordringer, henvises til en af kommunens specialskoler og specialcentre?

Det spørgsmål er af en sådan art, at det bør afklares af politikerne i børne- og uddannelsesudvalget, mener flere medlemmer af udvalget.

Men ikke desto mindre kan de konstatere, at de og deres kolleger i udvalget overhovedet ikke blev taget med på råd, før de øverste embedsmænd på skoleområdet i Kolding Kommune på egen hånd for nylig er begyndt at ændre fremgangsmåden. Dermed kommer der til næste skoleår en kæmpe stigning i antallet af børn, der henvises til et såkaldt specialtilbud på deres almindelige skole.

Det står klart, efter at det kom frem, at ikke færre end 44 børn er blevet visiteret til et specialtilbud i almenskolen fra næste skoleår - det vil sige på deres normale skole - af et visitationsudvalg med den nu sygemeldte skolechef Lars Svenson i spidsen.

Annonce

Sagen

  • Børne- og uddannelsesforvaltningen i Kolding har været i vælten på grund af et stort overforbrug på 29 millioner kroner over de seneste år på centrale konti på skoleområdet.
  • Politikerne i børne- og uddannelsesudvalget har vedtaget en spareplan, der skal få afdraget overforbruget.
  • Forvaltningens økonomichef blev fyret i december men tog for nylig til genmæle mod den nu fyrede børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele og den nu sygemeldte skolechef Lars Svenson og deres forklaringer om det økonomiske rod.
  • En redegørelse viste blandt andet, at en del af årsagen til overforbruget er en række nye, dyre initiativer på skoleområdet, som er sat i gang af ledelsen uden politikernes vidende. Ifølge økonomichefen blev flere politisk vedtagne besparelser efter beslutning fra forvaltningens øverste ledelse desuden ikke ført ud i livet.
  • Udgifterne til de 44 børn, der for nylig blev visiteret til specialtilbud på deres almene skole til næste skoleår, er netop nu ved at blive kulegravet af kommunens økonomifolk.

Fuldstændig katastrofalt

Ved sidste års visitation til specialtilbud blev kun fire elever henvist til denne form for hjælp. Desuden er et ukendt antal børn blevet henvist til det i akutte tilfælde i løbet af året. Men ellers har det ikke været en praksis, der har været udbredt i Kolding, oplyser souschef i kommunens PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.), Brian Lundgaard. Han fortæller, at man indtil da som hovedregel har givet specialtilbud ude på specialskolerne.

Men ifølge næstformanden i børne- og uddannelsesudvalget, Poul Erik Jensen (S) og udvalgsmedlem Benny Dall (EL) bør en beslutning om at ændre markant i, hvor man henviser elever med behov for ekstra hjælp til, ikke træffes af embedsmænd på egen hånd. En sådan beslutning skal forbi politikernes bord, da det er deres opgave at sætte retningen og rammerne for, i hvilken udstrækning man i Kolding skal benytte sig af specialskoler eller ej.

- Det er fuldstændig katastrofalt, at man hopper over det politiske led. For mig at se er det uhørt. Vi er nødt til at have nogle overordnede rammer, for ellers kører det helt anarkistisk, siger Poul Erik Jensen.

Uholdbart

Fordelingen af hjælp for adskillige millioner kroner til de 44 elever mødte også kritik forleden. Poul Erik Jensen og Benny Dall udtrykte utilfredshed med, at skolechefen ikke informerede politikerne i børne- og uddannelsesudvalget om, at han dagen efter det seneste udvalgsmøde ville henvise et stort antal børn til ekstra hjælp. Prisen for hjælpen til de 44 børn ligger formentlig i omegnen af 10-12 millioner kroner, og på udvalgsmødet diskuterede politikerne netop det store overforbrug, der har været på skoleområdet de seneste år, ligesom de aftalte, at der skal mere præcise aftaler til om, hvordan embedsmændene fremover skal informere politikerne om nye tiltag.

At måden at hjælpe de 44 elever på er relativt ny i Kolding, og ikke er vedtaget politisk, møder også kritik fra Benny Dall.

- Det er helt uholdbart. Min frygt er, at man administrativt har ønsket at beholde flere børn i almenskolerne. Men vi har netop hyldet princippet om, at man kan få hjælp på specialskolerne og er meget stolte af vores specialskoler, siger Benny Dall.

Skolechef Lars Svenson oplyser, at han ikke har mulighed for at kommentere sagen, da han er sygemeldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Billund

25 års jubilæum: Sten Dahl Knudsen

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce