Annonce
Vejen

Skolevej ved Tornum er erklæret trafikfarlig

Det er her ved krydset Tornumvej/Vimtrupvej, at den trafikfarlige strækning begynder. Foto: Google Streetview
Alt for høje hastigheder samt en del tung trafik har fået politiet til at anbefale, at en del af strækning på Tornumvej bliver trafikfarlig. Vejen Byråd har godkendt.
Annonce

Tornum: Strækningen på Tornumvej vest for Rødding fra krydset Tornumvej/Vimtrupvej-Tornumvej/Hygummark-Tornumvej 26 er blevet erklæret for trafikfarlig for børn fra 0.-6. klasse.

Det er familien Nielsen på Tornumvej 9, Lintrup, som har fremsendt ansøgning om at få en del af Tornumvej, 6660 Lintrup gjort Trafikfarlig til Vejen Kommune.

Tilbage i december 2017 skete der en dødsulykke i krydset Tornumvej/Tornumgårdsvej. Der henvises endvidere til fartbegrænsningsskilte (60 km) op på strækningen Tornumvej 7 til Tornumvej 11, men at der fortsat køres for stærkt.

Tornumvej er en cirka seks meter bred asfalteret vej uden cyklistforhold og uden belysning. Der er i begge sider af vejen brede græsrabatter. Omkring Tornumgårdsvej er hastigheden reduceret til 60 km/t. Der kører på grund af biogasanlægget på Tornumvej en del tung trafik på vejen, ligesom der ved to tællinger i 2018 er konstateret høje hastigheder.


Tornumvej er en cirka seks meter bred asfalteret vej uden cyklistforhold og uden belysning.


Syd- og Sønderjyllands Politi og vejmyndigheden anbefaler på grund af den store andel tunge trafik og de høje hastigheder, de manglende cyklistforhold og den manglende belysning, at vejen erklæres trafikfarlig for 0.-6. klasse.

Der forventes en merudgift for Vejen Kommune på cirka seks buskort af 2.375 kr. pr. buskort i de tre kommende skoleår. I alt en merudgift på 14.250 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce