Annonce
Udland

Skotsk førsteminister ønsker afstemning om uafhængighed i 2020

Andy Buchanan/Ritzau Scanpix

Det Skotske Nationalparti vil anmode om beføjelser til at gennemføre en afstemning lovligt.

Skotland skal holde endnu en afstemning om uafhængighed i 2020, og det vil snart anmode om at få de beføjelser, der skal til, for at gennemføre en sådan afstemning lovligt.

Det sagde lederen af Det Skotske Nationalparti (SNP), Nicola Sturgeon, tirsdag, da hun talte på sit partis årlige kongres i Aberdeen.

Flere nationalister har udset sig brexit som en mulighed for et nyt forsøg på at gøre Skotland selvstændigt. Med et flertal på 55 procent stemte borgerne i Skotland for at blive i Storbritannien ved en folkeafstemning i 2014.

Hvis Storbritannien forlader EU, så foreligger der en helt ny situation, og Sturgeon mener, at spørgsmålet om skotsk uafhængighed må tages op igen.

Hun har tidligere gjort det klart, at hun vil have endnu en afstemning om skotsk uafhængighed inden 2021, hvis Storbritannien forlader EU 31. oktober i år.

Sturgeon, som også er Skotlands førsteminister, siger, at brexit-krisen gør hende syg, og at Det Forenede Kongerige har et ødelagt politisk system, som påtvinger skotterne en politik mod deres vilje.

Ved den britiske EU-folkeafstemning i 2016 var der i Storbritannien som helhed flertal for at forlade EU, men i Skotland var der et flertal, som ønskede at forblive i EU.

Sturgeon har siden ofte fremført, at Skotland mod dets vilje nu tages ud af.

Meningsmålinger viser, at brexit-krisen har styrket den del af den skotske befolkning, som ønsker uafhængighed. Men der synes stadig at være lige mange for og imod uafhængighed.

- Tiden er inde til, at Skotland træffer et valg om dets egen fremtid. Tiden er inde til, at Skotland vælger dets egen fremtid, og at det gør krav på uafhængighed. Det er mit bud, at det sker næste år, sagde hun til stort bifald fra sine partifæller.

Under den nuværende lovgivning skal skotterne have tilladelse fra den britiske regering i London til at holde en folkeafstemning.

Premierminister Boris Johnson har sagt, at det ville være "fuldstændigt forkert", hvis skotterne holder en ny folkeafstemning.

SNP har ofte udtrykt sympati for Cataloniens separatister i Spanien, hvor ni ledere fra Barcelona i denne uge er blevet idømt fængselsstraffe på mellem 9 og 13 års fængsel.

/ritzau/AFP/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce