Annonce
Sport

Skov Olsen ventes ude i seks uger efter uheld i Island

Haraldur Gudjonsson/Ritzau Scanpix
Andreas Skov Olsen har pådraget sig et mindre brud på en lændehvirvel. Burde slippe for gener på lang sigt.
Annonce

Landsholdsspiller Andreas Skov Olsen er blevet skannet og undersøgt for den skade i ryggen, han pådrag sig i søndagens landskamp ude mod Island.

Landsholdslæge Morten Boesen fortæller via DBU på Twitter, at der er tale om et mindre brud på én af de fem lændehvirvler. Bruddet sidder på et forholdsvist ukompliceret sted ifølge lægen.

- Han må forventes at være ude i cirka seks uger med genoptræning. På sigt forventer vi ikke, at Andreas får gener af skaden, siger Morten Boesen.

Bologna-spilleren faldt uheldigt efter en nærkamp i overtiden af Nations League-kampen mod Island søndag aften. Han blev derefter kørt på hospitalet i en ambulance.

Senere søndag vendte han tilbage til holdkammeraterne på hotellet.

Danmark vandt 3-0 over Island. Landsholdet rejser videre til England, der er modstanderen i onsdagens kamp i Nations League. Kampen onsdag begynder klokken 20.45.

Andreas Skov Olsens hjemrejse fra Island er i øjeblikket ved at blive planlagt, oplyser DBU.

20-årige Andreas Skov Olsen spillede sin anden landskamp for Danmark i opgøret mod Island, og han var blevet skiftet ind midt i anden halvleg, inden han altså faldt uheldigt og måtte bæres fra banen i overtiden.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller fik debut på landsholdet i den forgangne uge, hvor han tilmed scorede kampens første mål i Danmarks 4-0-sejr over Færøerne i en testkamp i Herning.

Ny i landsholdssammenhæng er Andreas Skov Olsen dog bestemt ikke, han har spillet kampe og scoret mål for flere ungdomslandshold, inden Kasper Hjulmand altså besluttede, at han var klar til at få chancen på A-landsholdet.

Han har blandt andet scoret ni mål i 18 landskampe for U21-landsholdet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Aabenraa For abonnenter

Juristen Ali fra Sønderjylland blev nævnt som rollemodel af Ellemann på direkte tv

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce