Annonce
Esbjerg

Skovbørnehaver kan være redningen for udsatte daginstitutioner

Jørn Neergaard Larsen (tv), som er tidligere minister og en af landets ghettorepræsentanter, kaldte besøget i Esbjerg for "inspirerende og fagligt givende". Foto: André Thorup

Hvis børn fra Hjerting, midtbyen og Stengårdsvej hver dag kører ud og bliver blandet i skoven, behøver man måske ikke rive daginstitutioner med mange tosporgede børn ned. For så møder de jo andre typer børn. Sådan lød en af de idéer, Esbjerg Kommune torsdag forsøgte at sælge til regeringens ghetttorepræsentanter.

ESBJERG: "Se den her fantastiske bygning kaldet Krydset. Se de nyrenoverede boliger. Se vores flotte tal for trivslen på skolen. Se alle vores integrationsfremmende projekter".

Ordene faldt sikkert ikke helt sådan, men ovenstående var i store træk essensen af det møde, der torsdag fandt sted mellem Esbjerg Kommune og tre ghettorepræsentanter fra regeringen. Ghettorepræsentanterne er taget på en rundtur til de større danske byer med boligområder, der falder ind under kriterierne for at være en ghetto, og i Esbjerg Kommune var man oppe på tæerne for at påvirke dem til at få et positivt syn på byens ghetto, Stengårdsvej.

- Jeg tror, de fik et billede af, at det er en meget forskellig problemstilling, vi har i Esbjerg kontra i områder som Vollsmose og Gellerupparken, og hvor de ellers har været på besøg. Vi har også nogle helt unikke muligheder herude, fordi flere uddannelsesinstitutioner grænser op til Stengårdsvej, og vi kan let sørge for, at det bliver en del af byen og ikke et isoleret område, som det måske er tilfældet med Vollsmose og andre steder, sagde borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) efter mødet.

Annonce

Så mange procent bor i et udsat boligområde

Det handler ikke om hudfarve eller etnicitet, når ghettoplanen vil have børnene blandet. Det handler om, at pr. 1. januar må maksimalt 30 procent af børnene i daginstitutionerne have bopæl i et udsat boligområde. Her er de seks institutioner i Esbjerg Kommune med de højeste andele af børn, som kommer fra udsatte boligområder. De to nederste institutioner ligger i øjeblikket under 30 procent. Børnehuset Kvaglund, Askelunden: 70 %

Valmuen, Stengårdsvej: 65 %

Tinghøjen, Skolebakken: 50 %

Trianglen, Bøndergårdsvej: 35 %

Bydelens Børnehus, Stengårdsvej: 28 %

Børnehuset Novrupvej, Novrupvej: 24 %

- Hvis formålet er at sikre, at børnene fra de udsatte boligområder er blandet med etnisk danske børn eller børn fra andre områder, så må vi kunne løse det på en anden måde end at bryde betonen ned på en spritny institution, sagde Jesper Frost Rasmussen med hentydning til, at idéen om blandede skovbørnehaver kunne være god. Jørn Neergaard Larsen (th), som er tidligere minister og en af landets ghettorepræsentanter, kaldte besøget i Esbjerg for "inspirerende og fagligt givende". Foto: André Thorup

Blandes i skoven

Hverken han eller Børn- og familieudvalgets formand, Diana Mose Olsen (SF), lagde skjul på, at en stor ambition med mødet også var at finde alternative veje til, hvordan Esbjerg kan løse sin ghetto-udfordring.

Blandt andet præsenterede Esbjerg-folkene en idé om at lave skovbørnehaver, hvor man blander børn fra forskellige steder i Esbjerg, frem for at rive daginstitutioner ned. Ghettoplanen lægger nemlig op til, at der i Esbjergs daginstitutioner kun må være maksimalt 30 procent børn med bopæl i et udsat boligområde. Det kan ramme seks institutioner i Esbjerg: Børnehuset Kvaglund, Valmuen, Tinghøjen, Trianglen, Bydelens Børnehus og Børnehuset Novrupvej.

- Her foreslog vi, at børnene hver dag kan møde ind på matriklen, som de gør i dag, men så køre ud og samles i en skovbørnehave. Så kan man samle tre insitutitutioner derude, for eksempel en fra et udsat område, en fra Hjerting og en fra midtbyen, og så tage en tredjedel af børnene fra hver institution og sætte sammen i nye grupper. Så vil børnene blive blandet og kan lære en masse sprogligt og kulturelt af hinanden, siger Diana Mose Olsen.

Hun oplevede, at ghettorepræsentanterne var lydhøre over for forslaget, og det gav fornyet håb, for Esbjerg Kommune har ellers tidligere fået nej fra Christiansborg, da de sendte netop dét løsningsforslag ind.

Jørn Neergaard Larsen, som var en af ghettorepræsentanterne, understregede dog, at det er ministeriet, kommunen skal have lov af, hvis sådan en løsningsmodel skal accepteres.

Foto: André Thorup
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Hovborg har fået sin egen øl

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce