Annonce
Esbjerg

Skovbørnehaver kan være redningen for udsatte daginstitutioner

Jørn Neergaard Larsen (tv), som er tidligere minister og en af landets ghettorepræsentanter, kaldte besøget i Esbjerg for "inspirerende og fagligt givende". Foto: André Thorup

Hvis børn fra Hjerting, midtbyen og Stengårdsvej hver dag kører ud og bliver blandet i skoven, behøver man måske ikke rive daginstitutioner med mange tosporgede børn ned. For så møder de jo andre typer børn. Sådan lød en af de idéer, Esbjerg Kommune torsdag forsøgte at sælge til regeringens ghetttorepræsentanter.

ESBJERG: "Se den her fantastiske bygning kaldet Krydset. Se de nyrenoverede boliger. Se vores flotte tal for trivslen på skolen. Se alle vores integrationsfremmende projekter".

Ordene faldt sikkert ikke helt sådan, men ovenstående var i store træk essensen af det møde, der torsdag fandt sted mellem Esbjerg Kommune og tre ghettorepræsentanter fra regeringen. Ghettorepræsentanterne er taget på en rundtur til de større danske byer med boligområder, der falder ind under kriterierne for at være en ghetto, og i Esbjerg Kommune var man oppe på tæerne for at påvirke dem til at få et positivt syn på byens ghetto, Stengårdsvej.

- Jeg tror, de fik et billede af, at det er en meget forskellig problemstilling, vi har i Esbjerg kontra i områder som Vollsmose og Gellerupparken, og hvor de ellers har været på besøg. Vi har også nogle helt unikke muligheder herude, fordi flere uddannelsesinstitutioner grænser op til Stengårdsvej, og vi kan let sørge for, at det bliver en del af byen og ikke et isoleret område, som det måske er tilfældet med Vollsmose og andre steder, sagde borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) efter mødet.

Annonce

Så mange procent bor i et udsat boligområde

Det handler ikke om hudfarve eller etnicitet, når ghettoplanen vil have børnene blandet. Det handler om, at pr. 1. januar må maksimalt 30 procent af børnene i daginstitutionerne have bopæl i et udsat boligområde. Her er de seks institutioner i Esbjerg Kommune med de højeste andele af børn, som kommer fra udsatte boligområder. De to nederste institutioner ligger i øjeblikket under 30 procent. Børnehuset Kvaglund, Askelunden: 70 %

Valmuen, Stengårdsvej: 65 %

Tinghøjen, Skolebakken: 50 %

Trianglen, Bøndergårdsvej: 35 %

Bydelens Børnehus, Stengårdsvej: 28 %

Børnehuset Novrupvej, Novrupvej: 24 %

- Hvis formålet er at sikre, at børnene fra de udsatte boligområder er blandet med etnisk danske børn eller børn fra andre områder, så må vi kunne løse det på en anden måde end at bryde betonen ned på en spritny institution, sagde Jesper Frost Rasmussen med hentydning til, at idéen om blandede skovbørnehaver kunne være god. Jørn Neergaard Larsen (th), som er tidligere minister og en af landets ghettorepræsentanter, kaldte besøget i Esbjerg for "inspirerende og fagligt givende". Foto: André Thorup

Blandes i skoven

Hverken han eller Børn- og familieudvalgets formand, Diana Mose Olsen (SF), lagde skjul på, at en stor ambition med mødet også var at finde alternative veje til, hvordan Esbjerg kan løse sin ghetto-udfordring.

Blandt andet præsenterede Esbjerg-folkene en idé om at lave skovbørnehaver, hvor man blander børn fra forskellige steder i Esbjerg, frem for at rive daginstitutioner ned. Ghettoplanen lægger nemlig op til, at der i Esbjergs daginstitutioner kun må være maksimalt 30 procent børn med bopæl i et udsat boligområde. Det kan ramme seks institutioner i Esbjerg: Børnehuset Kvaglund, Valmuen, Tinghøjen, Trianglen, Bydelens Børnehus og Børnehuset Novrupvej.

- Her foreslog vi, at børnene hver dag kan møde ind på matriklen, som de gør i dag, men så køre ud og samles i en skovbørnehave. Så kan man samle tre insitutitutioner derude, for eksempel en fra et udsat område, en fra Hjerting og en fra midtbyen, og så tage en tredjedel af børnene fra hver institution og sætte sammen i nye grupper. Så vil børnene blive blandet og kan lære en masse sprogligt og kulturelt af hinanden, siger Diana Mose Olsen.

Hun oplevede, at ghettorepræsentanterne var lydhøre over for forslaget, og det gav fornyet håb, for Esbjerg Kommune har ellers tidligere fået nej fra Christiansborg, da de sendte netop dét løsningsforslag ind.

Jørn Neergaard Larsen, som var en af ghettorepræsentanterne, understregede dog, at det er ministeriet, kommunen skal have lov af, hvis sådan en løsningsmodel skal accepteres.

Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce