Annonce
Aabenraa

Skovfoged: Der er ikke nogen grund til at bekæmpe giftig plante

Engbrandbægeren er især giftig for heste og køer. Tidligere er der også fundet spor af den i honning. Foto: Jacob Schultz

Ved Naturstyrelsen har man fokus på engbrandbægeren, men kampen mod planten har Naturstyrelsen opgivet, lyder det fra skovfoged Martin Reimers.

Sønderjylland: Den giftige plante engbrandbægeren, som er frygtet af hesteejere og landmænd, er en plante, som Naturstyrelsen har fokus på. Sådan lyder det fra skovfoged Martin Reimers ved Naturstyrelsen i Sønderjylland.

- På Naturstyrelsens områder bruger vi ikke sprøjtemidler, og dermed bliver den meget svær at fjerne. Når det så er sagt, er det en plante, som vi har fokus på, siger han.

Planten er de senere år eksploderet i antal, uden at der er nogen forklaring på hvorfor.

- Den er naturligt invasiv, og de seneste år er den blevet mere og mere udbredt, men i modsætning til for eksempel bjørneklo, så er det ikke en plante, der er kommet ind udefra, siger Martin Reimers.

Martin Reimers har selv kæmpet med engbrandbægeren på sin egen grund.

- Jeg tror, at vi havde omkring 1000 tilbage til slut, og den er rigtig svær at slippe helt af med, siger han.

Annonce

Hvad er invasive arter?

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv kan sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.Biologiske invasioner sker i alle miljøer til både lands og vands. Det er dog langt fra alle arter, der bliver invasive.

Planter og dyr, der optræder invasivt, har ofte et stort reproduktivt potentiale og et stort spredningspotentiale.

Dilemma

Skovfogeden mener, at man let kan ende i et dilemma, når det kommer til planten.

- Hvis man selv har fjernet den, men ens naboer har den stående på sine marker, og man risikerer at få den igen, så kan man let ende i et dilemma, siger han og kalder den "rigtig flot, når den er sprunget ud".

Martin Reimers tilføjer:

- Der er ikke nogen gode grunde til at bekæmpe den på Naturstyrelsens områder, da den er rigtig god for biodiversiteten, og vi ikke kan slippe af med den uden at bruge gift.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce