Annonce
forside

Skovgårdsvej. Sund fornuft eller jura?

JydskeVestkysten afvikler det årlige folkemøde - Tingstedet - hvor politikere og beslutningstagere mødes for at drøfte tidens vigtige emner før folketingsåbningen Foto: Søren Gylling

Højesteret har den 10.september afsagt dom i sagen om ekspropriation af areal til etablering af Skovgårdsvej. Det har været et langt retsligt forløb. Sagens kerne er, hvorvidt ekspropriationen skulle være sket efter vejloven eller elektrificeringsloven.

Elektrificeringsloven er grundlaget for elektrificeringen af jernbanen mellem Esbjerg og Kolding. Vejen Kommune og Banedanmark indgik en samarbejdsaftale, hvor Banedanmark skulle gennemføre byggeprojekterne herunder foretage ekspropriationer efter elektrificeringsloven. En aftale som trafikministeren godkendte.

Ekspropriationen ved Skovgårdsvej blev indbragt for domstolene af lodsejer, som i byretten fik medhold i, at ekspropriation til vej skulle ske efter vejloven. Landsretten var derimod enig med Banedanmark i, at elektrificeringsloven var tilstrækkeligt lovgrundlag for ekspropriationen. Højesteret traf med dommerstemmerne tre mod to samme afgørelse som byretten.

Fordi loven kunne tolkes på flere måder, har vi nu en situation, hvor vejen nord for banen og selve broen er anlagt lovligt, mens jorden, hvor vejen fra broen til Estrupvej ligger, jf. Højesterets dom er lodsejers. Havde trafikministeriet vurderet anderledes, ville Vejen Kommune dengang have gennemført sagen via vejloven, som Højesteret anfører burde være sket.

Det forhold har byrådet på seneste møde besluttet at rette op på ved at etablere vejen på grundlag af vejloven. At der skulle være behov for at købe mere jord eller øge en allerede accepteret og udbetalt erstatning er svært at få øje på. At fjerne vejen for bagefter at anlægge den på samme sted vil være økonomisk uforsvarligt.

Kun fremtiden kan vise, om der bliver et nyt juridisk slagsmål, eller om den sunde fornuft sejrer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce