Annonce
Vejen

Efter afgørelse: Gårdejer skal fjerne vejspærring inden for 14 dage

Inden for senest to uger forventer Vejen Kommune, at der igen vil være trafik på Skovgårdsvej mellem Vejen og Askov. Arkivfoto: Foto: Steen Rasmussen
Svineproducenten Martin Lund Madsen får en frist på to uger til at fjerne sand og jord på Skovgårdsvej. Så skal trafikken igen køre på vejen mellem Vejen og Askov.

Siden de tidlige morgentimer mandag den 22. oktober 2018 har Skovgårdsvej – den nyeste omfartsvej i Vejen – ligget øde hen. Midt mellem Vejen og Askov har der ligget sand og jord, efter at svineproducenten Martin Lund Madsen iværksatte den opsigtsvækkende afspærring.

Martin Lund Madsen spærrede vejen, fordi Højesteret kendte Banedanmarks ekspropriation for ugyldig.

Nu har Vejdirektoratet imidlertid blåstemplet kommunens ekspropriation, som blev vedtaget af Vejen Byråd tilbage i januar i år. Ekspropriationen skal denne gang ske med baggrund i vejlovens bestemmelser. Fra Vejen Kommunes side forventes en genåbning af Skovgårdsvej i løbet af kort tid.

Formanden for Udvalget for teknik i Vejen Kommune, Vagn Sørensen (V), er særdeles tilfreds med afgørelsen:

- Jeg er glad for at Vejdirektoratet med sin afgørelse opretholder Vejen Kommunes beslutning om ekspropriation. Nu kan processen med at åbne vejen igangsættes. Borgerne i Askov har været hårdt prøvet og ventet meget tålmodigt på en løsning af trafikudfordringen, det skylder vi dem tak for. Det samme er tilfældet for de virksomheder, der har oplevet længere transporttider og dermed øgede omkostninger i den tid Skovgårdsvej har været spærret og lukket for gennemkørsel.

Vejen Kommune imødeser nu en genåbning af vejen, og det forventes at ske inden for kort tid.

- Det sker med samme frist, som vi sædvanligvis giver i tilfælde, hvor der er noget, der skal bringes i orden. Fristen er 14 dage, siger Vagn Sørensen.

Det er muligt at indbringe afgørelsen fra Vejdirektoratet til domstolene.

Annonce

Borgerne i Askov har været hårdt prøvet og ventet meget tålmodigt på en løsning af trafikudfordringen.

Vagn Sørensen, formand for Udvalget for teknik og miljø i Vejen Kommune

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Blotter tilbyder sex i Brørup

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce