Annonce
Tønder

Skovsvin hærger smukt naturområde omkring historisk kirkegård

Susanne Jensen har fået nok af, at det flyder med affald flere steder i Draved Skov. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

De fleste forbinder en tur i skoven med smuk natur, men de seneste måneder er Draved Skov blevet forvandlet til en losseplads, hvor det flyder med store bunker af skrald. En af skraldebunkerne er smidt opad den historiske krigsfangekirkegård ved Løgumkloster.

Draved: En tur i skoven byder som regel på skønne naturoplevelser, men hvis man går en tur i Draved Skov, så bliver oplevelsen for tiden en anden. Skoven ligger op ad den historiske krigsfangekirkegård ved Løgumkloster, og der er i løbet af de seneste ti måneder blevet smidt store bunker af affald forskellige steder i skoven, blandt andet lige bagved krigsfangekirkegården, hvor der har ligget en skraldebunke i mere end halvanden måned.

- Jeg går forbi hver morgen og tænker 'det her kan bare ikke passe', siger Susanne Jensen, der går tur med sin hund hver dag i skoven.

På sin gåtur torsdag morgen kunne hun ned ad Galgebakkevej i Draved Skov se et ødelagt bordebænkesæt, der var smidt i grøften. Der har det stået i adskillige måneder. Lidt længere nede ad vejen kunne hun se fire store bunker af skrald, som er blevet smidt i skoven. Den første bunke hun så, bestod blandt andet af plastikposer, bleer, jakker, underbukser, vaskemiddel, kattefoder, en halv bøtte rejer og en halv flaske Fanta.

- Nu har de her bunker ligget der i mange måneder, og ingen har gjort noget. Nu kommer vinteren, og flere af plastikposerne er blevet spredt rundt omkring på markerne ved siden af skoven, så det er på tide, at der sker noget nu, siger hun.

Annonce

Det værste, jeg har set herude er fire vaskemaskiner, og det er jo vildt, når der ligger en genbrugsplads få kilometer herfra.

Susanne Jensen, bruger af skoven
Bunken her har ligget i skovbunden i fire måneder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fire vaskemaskiner

Susanne Jensen har gået tur i skoven hver dag i flere år. Da hun startede med at gå, havde hun små poser med til at samle gamle dåser op fra skovbunden.

- Jeg har altid nydt at gå her, men mit indtryk var i starten, at ingen gad at gøre noget ved problemet, så i starten samlede jeg gamle dåser op fra bunden, men jeg har oplevet, at det er blevet meget værre de sidste ti måneder.

I takt med at mængden af affald i skoven er steget, har hun måtte opgive at rydde op efter andre.

- Efter der er begyndt at opstå skraldebunker flere steder i skoven, har jeg givet op. Det værste, jeg har set herude, er fire vaskemaskiner, og det er jo vildt, når der ligger en genbrugsplads få kilometer herfra, siger hun.

Bleer og store mængder plastik flyder i skovbunden. Plastik tager lang tid for naturen at nedbryde og bliver derfor liggende. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Voksne mennesker

Susanne Jensen kan ikke forstå, at det kan være besværet værd at køre helt ud i en skov for at smide sit skrald ud.

- De her skraldebunker indeholder jo ting, som man sagtens vil kunne smide ud i en normal skraldespand derhjemme. Det værste er jo, at det ser ud til at være voksne mennesker, som vælger at smide deres affald her i skoven. Man hører altid, at det er ungdommen, der laver drengestreger og ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv, men i skraldebunkerne er der jo tale om bleer og andre ting, som kun voksne køber, og det gør jo det hele endnu mere bekymrende, siger hun.

Hun fortæller, at hun har taget kontakt til kommunen, der har sagt, at den går videre med sagen.

Susanne Jensen forstår ikke, at det kan betale sig at køre helt ud i skoven for at smide sit affald, når det lige så godt kunne puttes i en normal skraldespand. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Flere steder var plastikposer fløjet væk fra bunkerne og havde spredt sig ud på de omkringliggende marker. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce