Annonce
Læserbrev

Skræmmebillede om 70 procent

Læserbrev: Kommunens teknik - og miljøudvalg mangler penge til finansiering af aktiviteterne.

En foreslået besparelse er af økonomiudvalget sendt tilbage til udvalget til fornyet behandling.

Vi har fra DF’s side i lang tid foreslået, at der skal opkræves gebyr hos de vognmænd, som benytter den kommunalt ejede toldbehandlingsplads i Padborg

Som tingene er nu, parkerer vognmændene, de fleste udenlandske, gratis på pladsen.

Kommunens skatteborgere betaler således alle udgifter, ca. 1 million kr. årligt, til driften af pladsen.

Det er utroligt, at samtidig med at der er økonomiske problemer i teknik - og miljøudvalget, at hele byrådet, bortset fra os i DF, siger nej til en helt rimelig indtægt i forbindelse med betaling af gebyr til dækning af omkostningerne til driften af toldbehandlingspladsen.

En af påstandene i byrådet for ikke at opkræve gebyr er, at det ikke kan betale sig, idet staten i givet fald så vil lægge sin klamme hånd på 70 procent af indtægterne.

Vi finder dette med de 70 procent helt urimeligt og har derfor efterfølgende undersøgt denne påstand.

Vi må herefter konstatere, at påstanden om de 70 procent kun er en del af sandheden og kan vel nærmest betegnes som et skræmmebillede.

Sandheden er, at der godt nok beregnes 70 procent af indtægten til staten, men en væsentlig tilføjelse er, at i det beregnede beløb til staten kan fratrækkes kommunes udgifter til driften af toldpladsen, så argumentet med de 70 procent falder fuldstændigt til jorden.

DF tager selvfølgelig sagen op igen.

Der må da komme et tidspunkt hvor det øvrige byråd ikke bare giver afkald på denne helt rimelige gebyrindtægt, men indser, at det er helt urimeligt, at kommunens skatteydere skal betale udgifter, som vognmænd naturligvis selv bør betale.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Håbet, tålmodigheden og planetariet

Det synes at være en evighed siden, at dørene blev stænget i Orion Planetariet i Jels. I september 2016 meddelte bestyrelsen i Orion II Fonden, som har drevet planetariet, at der ville blive lukket med virkning fra den 1. januar 2017. Det kan godt være, at lyset blev slukket i kuppelsalen i planetariet, men der var stærke kræfter i form af en arbejdsgruppe, som ville det anderledes. Hen mod julehøjtiden i 2017 blev arbejdsgruppen projekt offentliggjort her i avisen. Kort fortalt gik gruppens ide ud på at få etableret en fulldome-biograf i planetariet, og desuden skulle der være en opsigtsvækkende udstilling af de mange PH-lamper, som Louis Poulsen har liggende i deres skatkammer. Lyset. Sådan er projektet blevet kaldt. Et passende navn til et projekt, som handler om at skabe et univers med fokus på stjerner og design. Lige omkring årsskiftet 2017/2018 satte styregruppen så fart på en økonomisk indsamling, hvor det på ganske kort tid lykkedes at få tilsagn om 300.000 kroner fra virksomheder, foreninger samt private. Det var et signal om, at den lokale opbakning var til stede. Med pengene i baghånden blev der udarbejdet et projektforslag, og alle forhåbninger har i store dele af 2019 hvilet på et forventet tilsagn fra en enkelt fond. Nærmest helt henne på målstregen – efter ellers at have udtrykt respekt og anerkendelse omkring projektet – blev det til et nej fra den pågældende fond. Arbejdsgruppen er – om end ikke slået tilbage til start – men dog bragt ud af kurs. Men lader sig ikke slå ud. Nu er der kontakt til to andre fonde, som her i første kvartal af 2020 har bebudet et svar. Det handler altså om tålmodighed. Masser af tålmodighed. Intet kommer af sig selv, og arbejdsgruppen, som opererer ganske frivilligt i håbet om at kunne få genåbnet planetariet, giver ikke op. Arbejdsgruppen lever fortsat med det klare mål at få skabt et nyt fyrtårn for Jels og for Vejen Kommune. Set fra sidelinjen er der sikkert dem, som mener, at det ikke bliver til noget med projekt Lyset. Måske får de ret. Forhåbentlig får de ikke. Glasset er fortsat halvt fyldt. For når alt kommer til alt, så er projektet med Lyset i planetariet på Søvej i Jels så ganske klart værd at vente på. At håbe på. Lige nu er det en helt oplagt turistattraktion, vi venter på. Og lad os slutte med et citat fra en John Mogensen-skæring: Tålmodighed er en dyd, hvis man gider at vente… GOD SØNDAG

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce