Annonce
Kultur

Skræmmende halloween i Varde Sommerland: Folk fik et godt gys

Hvis I bliver væk: Far Tommy Gregersen giver Jonathan og Marcus instrukser inden turen ind i det mørke sommerland. Foto: Morten Nielsen
Der var både uhygge og hygge i det gamle Varde Sommerland den 31. oktober, hvor man kunne få et godt gys, hygge rundt om bålet, kigge på de mange udklædte og nyde udsmykningen af parken.

Varde: Torsdag aften bredte uhyggen sig i det gamle Varde Sommerland da cirka 4000-5000 mennesker besøgte det gamle sommerland, der var udsmykket med græskar og halloween-pynt. Det var et gratis arrangement, og det varede fra klokken 18-20.

Annonce

Halloween i Varde Sommerland

  • Cirka 4000-5000 deltog.
  • Årlig begivenhed siden 2013.
  • Arrangører er NaturKulturVarde, Sommerlandslauget Varde, Varde Park Løb og Varde Ungeråd.

Skrig og motorsave

Da vi trådte ind i parken, kunne vi høre skrig og motorsavlyde i det fjerne. Vi kunne se en masse uhyggelige udklædte besøgende og frivillige.

På den grønne rute var der højtlæsning af gysere for de små børn, hvor de også kunne riste skumfiduser rundt om bålet og få en kop varm kakao. De kunne også møde uhyggelige, men venlige mennesker.

Efter den grønne rute kom gul og rød rute, som var lidt mere uhyggelig.

På den mest uhyggelige rute, Sort Rute, kom der dykkere op af søen, der greb ud efter en, vi blev jagtet af en mand med motorsav, og nogle hoppede ud af buskene.

Vi prøvede den røde og den sorte rute, hvor vi fik et godt gys, da der løb en mand med motorsav efter os, og da vi skreg af en, der hoppede ud af busken, et sted, hvor vi ikke var forberedt på det. Men det var også sjovt, efter vi var blevet forskrækket. Det var noget, vi ikke prøver hver dag.

Noget for enhver

I sommerlandet kunne alle være med. Der var helt små med, som hyggede rundt om lejrbålet og grillede skumfiduser. Der var unge mennesker, der prøvede de mest uhyggelige ruter af. Forældre og bedsteforældre kom for at være sammen med deres børn og børnebørn.

Familien Aalling har taget turen fra Gredstedbro. Her med døtrene Gry og Kamille. Foto: Morten Nielsen

Ros fra besøgende

Mange mennesker siger, at de synes, at det er et fedt arrangement, og at de synes, at der er en rigtig god stemning. De er glade for, at der er noget for alle aldre. De synes, at det er fedt, at når man er ude på ruterne, så lever man sig nærmest helt ind i det, men når man er ude fra ruterne, er der en meget hyggelig uhyggelig stemning.

Folk kommer langvejs fra for at få et godt gys, familien Aalling kom for eksempel fra Gredstedbro. Folk siger at, de gerne kommer igen næste år, fordi det er rigtig fedt arrangementet, og det er en god måde at holde halloween på.

Rasmus og Marie Wolff-Harders er frivillige. De er med i sommerlandslauget. Foto: Morten Nielsen
Der var hygge og uhygge i sommerlandet i Varde. Foto: Morten Nielsen
Ditte Sjørslev er formidler på biblioteket, men var klædt ud torsdag aften. Foto: Morten Nielsen
Anton og Viggo fra Varde venter på broen på at komme ind i sommerlandet. Foto: Morten Nielsen
Klar til at skræmme. Foto: Morten Nielsen
Gerda Balleby fra 7-kanten bød på godter - Forgiftede æbler. Man døde nu ikke. Foto: Morten Nielsen
Der var hygge og uhygge i sommerlandet i Varde. Foto: Morten Nielsen
Der var hygge og uhygge i sommerlandet i Varde. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce