Annonce
Erhverv

Skraldemænd nedlagde arbejdet i vrede over artikler

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nordjyske skraldemænd mener, at artikler i medie tegner forkert billede og nedlagde kortvarigt arbejdet.

Skraldemændene ved Aalborg Kommune nedlagde tirsdag morgen arbejdet.

Det skete i protest mod skriverier i det regionale medie Nordjyske.

- Der er tegnet et billede af et dårligt arbejdsmiljø. Og beretningen er bare fortsat, selv om mange af tingene - som kommer fra anonyme kilder - simpelthen er ukorrekte, sagde Jan Jessen, der er 3F-tillidsmand ved Aalborg Renovation, tirsdag formiddag til selv samme medie.

Avisen har i flere artikler beskrevet arbejdsforholdene for de nordjyske skraldemænd.

I artiklerne har der blandt andet været tegnet et billede af, at skraldemændene er bange for at brokke sig.

Men det afviser tillidsmanden.

- Folk er jo rystede over den beskrivelse. Vi har alle muligheder for at komme til orde via de organer, der er herude, siger Jan Jessen.

Han tilføjer, at der jævnligt laves undersøgelser af arbejdsklimaet, og her ligger man ifølge tillidsmanden altid i top.

Han erkender dog, at der tidligere har været problemer med ondt i arbejdsmiljøet.

Men det handler ifølge tillidsmanden primært om en tidligere tillidsmand og to medarbejdere, der ikke længere er ansat.

Det er et overstået kapitel, mener tillidsmanden.

Det blev besluttet at nedlægge arbejdet i tre timer, og klokken 10.30 kørte skraldebilerne igen ud for at hente affald.

Chefredaktør Søren Christensen fra Nordjyske mener ikke, at der er noget at udsætte på avisens artikler.

- Vi har masser af kilder, og nogle er anonyme, og vi ved, at det er et kontroversielt greb, men vores dækning holder vand.

- Vi stiller folk til ansvar, så det er helt klassisk journalistik, siger Søren Christensen til TV2 Nord.

/ritzau/

Artikel i Nordjyske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce