Annonce
Aabenraa

Håndtag bør vaskes: Skraldemand smittet med corona

På grund af smitteudbruddet kan indsamlingen af genbrugsbeholdere blive nogle dage forsinket, oplyser Arwos. Foto: Claus Thorsted
Arwos opfordrer folk til at rengøre håndtag på skraldespandene, efter en skraldemand er blevet smittet med coronavirus.
Annonce

AABENRAA: En medarbejder fra firmaet Harm Mammen & Sønner, der kører med skrald i Aabenraa Kommune, er blevet smittet med coronavirus.

Derfor opfordrer Arwos nu alle kunder til at vaske eller desinficere låg og håndtag på deres skraldespande.

- Den pågældende har været ude og hente skrald på 150 veje spredt rundt om i kommunen. Men heldigvis kan vi sende sms-beskeder ud til kunderne, og det har vi gjort til alle de kunder, hvor den smittede har været, fortæller Ole Damm, der er direktør for Arwos.

- Skraldemændene arbejder altid med handsker, men for en sikkerheds skyld opfordrer vi kunderne til at rengøre deres skraldespande. På den måde kan vi alle være med til at mindske smittespredningen, tilføjer han.

Steffan Mammen fra firmaet Harm Mammen & Sønner, fortæller, at alle de medarbejdere, der har været i kontakt med den smittede chauffør, er blevet testet, og de er sendt hjem, indtil de har fået svar på testen.

Ifølge Steffan Mammen har den smittede ikke umiddelbart nogen idé om, hvor han er blevet smittet henne.

Der er ikke medarbejdere hos Arwos, som har været i kontakt med den smittede skraldemand.

Annonce

Forsinkelser

Tre chauffører er sendt hjem på grund af smitteudbruddet, og derfor kan Harm Mammen & Sønner kun køre med otte af de sædvanlige ni skraldebiler. Det har nemlig ikke været muligt at finde afløsere for de tre medarbejdere, der er sendt hjem.

- Der kan derfor opstå forsinkelser med tømningen. Dagrenovationen har første prioritet, mens der kan gå et par dage ekstra med genbrugsbeholderne, fortæller Ole Damm.


Skraldemændene arbejder altid med handsker, men for en sikkerheds skyld opfordrer vi kunderne til at rengøre deres skraldespande.

Ole Damm, direktør for Arwos


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce