Annonce
Erhverv

Skrantende dansk malkemaskine-ikon har vendt skuden efter tab i millionklassen

Den hæderkronede producent af malkemaskiner fra Kolding S.A. Christensen A/S er blevet opkøbt efter at have været på danske hænder siden 1938. Foto: Henrik Nordstrøm Holm
S.A. Christensen har siden 1938 udviklet sig til at blive en både national og international sværvægter inden for malkemaskiner. De senere år har Kolding-virksomheden dog kæmpet med store underskud, men nu ser fremtiden mere lys ud.

Kolding: Siger man Nordre Havnevej i Kolding, så siger man nærmest automatisk S.A. Christensen.

Og siger man S.A. Christensen - eller blot SAC - så vil rigtige mange landmænd med køer eller geder ret sikkert kende den store producent af malkeudstyr.

Virksomheden, som blev grundlagt af bilforhandler Svend Aage Christensen i 1938, har siden 1948 ligget ved havnen i Kolding. Fra tiden kort efter 2. verdenskrig og frem til i dag har SAC udviklet sig til både national, men også international sværvægter inden for både traditionelle malkemaskiner og robot-malkemaskiner.

Annonce

Især op gennem 1970'erne tog det fart for SAC, og malkemaskine-ikonet sad i 1975 på over 50 procent af det danske marked, og en stadig større del af produktionen gik til eksport, hvor især Finland, Vesttyskland, Holland, Belgien og Frankrig i årene aftog mange maskiner.

I dag eksporterer SAC Group udstyr og maskiner til over 60 lande på verdensplan.

Tre generationer af Christensen

I spidsen for den voksende koncern finder man frem til 2019 udelukkende mænd med efternavnet Christensen.

Først Svend Aage Christensen, dernæst Søren Anker Christensen, der overtager firmaet i 1977 og Steen Asbjørn Christensen, som overtager SAC Group i 2002 og altså sidder på direktørposten frem til 2019. Herfra overtager Christian Ørum Madsen.

Alle årene har virksomheden kørt efter mantraet: 'Kan det gøres bedre for koen, mælken og malkeren - skal det gøres'.

Annonce

Flere år med store underskud

I dag består SAC desuden af virksomheden Hokofarm Group, der har hjemsted i Holland, og som udvikler datadreven malknings- og fodringsteknologi. Hele koncernen er samlet under A4 Agri A/S, der desuden også omfatter datterselskaber i Rusland og Frankrig.

De senere år har dog gjort ondt på den store producent. Gennem de sidste fem år har SAC nemlig tabt over 80 millioner kroner.

S.A. Christensen A/S

Grundlagt i 1938 i Kolding af bilforhandler Svend Aage Christensen. Køber i 1948 en grund på Nordre Havnegade og begynder i 1949 at opføre sin fabrik til produktion af malkeudstyr. 

Anden generation i form af Søren Anker Christensen overtaget firmaet i 1977, mens Steen Asbjørn Christensen overtager den hæderkronede produktionsvirksomhed i 2002. I 2019 træder Christian Ørum Madsen ind i direktionen og erstatter Steen Asbjørn Christensen.

SAC, i dag SAC Milking, der i dag ligger under koncernen A4 Agri A/S, har i de senere år kørt med større underskud, og har siden 2019 været igennem en turn around, der har betydet fyringer og en kraftig slankning af forretningen. 

I oktober 2021 overtager den amerikansk koncern Boumatic Kolding-virksomheden, og 83 års dansk ejerskab er slut. 

Det har medført adskillige fyringer hos virksomheder, og det har betydet en større rekonstruering af firmaet og dets lagre på tværs af lande.

Hertil er der blevet skruet op for investeringer i nye produkter og udgifter til forskning- og udvikling, så firmaet i dag er tæt på at have fjerne de røde tal på bundlinjen.

Annonce

Amerikansk ejerskab for fremtiden

Men det danske ejerskab af den hæderkronede Kolding-virksomhed slutter i 2021.

Nu overtager den amerikanske producent af malkeudstyr Boumatic de godt 135 medarbejdere fra SAC Group og gør den danske virksomhed til et fuldt-ejet datterselskab under Boumatic, der i forvejen har godt 400 ansatte.

De to virksomheder vil til sammen have over 260 forhandlere i Europa og Rusland, og det bliver desuden med afsæt i Boumatics datterselskaber i Houston i USA, Emmeloord i Holland, Remicourt i Belgien, Massy i Frankrig, Kempten i Tyskland og i danske Skjern, hvor den fremtidige ledelse sidder.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Så er arbejdet skudt i gang: Politikere sender tommel op til Europas største brintfabrik og 300 nye job i Esbjerg

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Esbjerg

Det Faglige Hus runder 175.000 medlemmer to år før tid: Er nu storebror på gul stue

Kolding

Benjamin udvider sit surdejsbageri: Får fem gange så meget plads at boltre sig på

Lyt: Simba Hansens jagt på sin redningsmand og sit navns betydning

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Erhverv

Jeanne glæder sig til at hente sit nyeste køb hjem fra grænsen: En lyserød truckerdrøm er gået i opfyldelse

Sønderborg

Arrangører afliver byfest: Derfor kører karrusellen ikke længere

Boligsalget slår sidste år flere uger inden årsskiftet

Sønderborg

Venstres byrådsgruppe har sat holdet: Se hvilke poster de forskellige får

Kolding For abonnenter

Martin har haft op mod 120 rejsedage om året: - Min kuffert er mit værksted og mit kontor

Esbjerg

Ny butikschef løfter sløret: Byens største Fakta-butik bliver snart forvandlet til grønt lavprissupermarked

Annonce