Annonce
Sport

Skrappe krav sender danske skiløbere offpiste

Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
De bedste danskere er langt fra at opfylde de skærpede adgangskrav til de attraktive World Cup-løb.

Det er foreløbig slut med at se danske skiløbere konkurrere med verdens bedste på World Cup-niveau.

Det er konsekvensen af en regelændring fra Det Internationale Skiforbund (FIS), der op til denne sæson har afskaffet den nationsplads, som danskere ofte har brugt som vejen ind i World Cup-afdelingerne.

I et forsøg på at afvikle konkurrencerne hurtigere har forbundet skærpet kravene, så det fremover kun er de 150 bedste på verdensranglisten, der har mulighed for at være med.

- Ud fra et sportsligt perspektiv er det en af de mest radikale ændringer, der er sket i min tid. Det gør, at alle vi små lande bliver frygtelig hårdt ramt. Vi kommer ikke til at kunne stille til start i World Cuppen længere, siger Kenneth Bøggild, der er daglig leder i Danmarks Skiforbund.

- Vi opererer ellers med et begreb, der hedder "FIS-family", hvor alle dybest set er lige for loven. Men her er det kun de bedste fra de store lande, der får foretræde i det fine selskab, siger han.

Efter at Christoffer Faarup har indstillet karrieren, er der ingen danskere, der er i nærheden af at klare de nye kvalifikationskrav.

Casper Dyrbye, der sammen med Faarup repræsenterede Danmark ved vinter-OL i 2018, er på den seneste liste rangeret som nummer 435 i slalom og endnu længere nede i storslalom.

- Som det ser ud nu, kan jeg ikke stille op, konstaterer Dyrbye.

- Det er ærgerligt, for det er fedt at kunne teste sit niveau mod de allerbedste, og samtidig er det jo et helt andet show end Europa Cup og de konkurrencer, som jeg ellers kører.

- Man er på den store scene, og man er sammen med de allerbedste i verden. Der kommer et helt andet fokus på en, lyder det fra den 23-årige slalomløber.

Under de tidligere regler havde alle lande en nationsplads, som de kunne udnytte, hvis udøveren opfyldte nogle ret simple krav.

Det var dog langtfra altid, de små lande gjorde brug af adgangen. I sidste sæson stillede Casper Dyrbye således kun op i to World Cup-løb, og derfor mener han også, at det nye tiltag er for drastisk.

- FIS' begrundelse er, at man kan spare lidt tid, men typisk var der højest tre-fire løbere i de enkelte løb, der ikke levede op til de nuværende krav.

- Det vil sige, at man for at spare omkring to minutter afskærer alle de små nationer fra at stille op. Det synes jeg personligt, er lidt ærgerligt, siger Casper Dyrbye.

Reglerne gælder på nuværende tidspunkt kun for mændene, men Danmark har i øjeblikket ingen kvindelige skiløbere, der er i spil til World Cup.

Derfor må man i overskuelig fremtid altså kigge langt efter danske deltagere i de store løb.

- Jeg er skuffet og overrasket, og jeg synes ikke, det er særlig fair, siger Kenneth Bøggild.

- Det er en regel, det bliver interessant at følge. I FIS er de ikke for store til at lave en regel om, hvis de opdager, at de har taget fejl, siger han.

Medmindre en udøver oplever en eksplosiv niveaustigning, må Danmark vente helt til VM 2021, før man igen kan måle sig med de store skilande.

I en mail til Ritzau fastslår FIS, at der ikke er ændret på kravene til VM-deltagelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sønderjyske siger farvel til spillertrio

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce