Annonce
Vejen

Skrave Sogn fremhæves i rapport om sundhed i landdistrikterne

Sådan ser posterne ud, når fodfolket i Skrave går eller løber deres ugentlige tur. Sundhed prioriteres højt i sognet, der er omtalt i en ny forskningsrapport. Privat foto
Sognet har formået at tænke sundhed ind i de lokale udviklingsplaner og har for nylig genoptaget den populære aktivitet "Skrave Fodbevægelse".

SKRAVE SOGN: Landdistrikter kan have gavn af at tænke sundhed ind i den lokale planlægning. Det er konklusionen i en forskningsrapport, der er udgivet af Center for landdistriktsforskning. Rapporten blev i den forgange uge præsenteret på et seminar på SDU i Esbjerg i et samarbejde mellem centret og Forskningsenheden for Sundhedsfremme.

Rapporten sætter fokus på, hvad der sker, når landdistrikter af egen fri vilje vælger at tænke sundhed ind i deres planlægning.

Tre landdistrikter omtales i rapporten - heriblandt Skrave Sogn ved Vejen. Turismekoordinator Charlotte Hammer, som bor i området, kom på seminaret med indlæg om, hvordan man i Skrave har arbejdet med begrebet sundhed, og ved arrangement blev der blandt andet fortalt om indførelsen af et selv-kreeret fodbevægelseskoncept, kaldet Skrave Fodbevægelse, som første gang blev afviklet i 2009 og i år genindføres hen over sommeren.

I 2009 tilbagelagde sognets beboere sammenlagt 3.283 kilometer i gang eller løb via dette initiativ, hvor borgerne mødes én gang om ugen for at gå eller løbe på veje og stier i det lokale landskab og for at lære hinanden bedre at kende.

Annonce

Sundhed tænker vi ikke kun som noget fysisk. Det handler også om den psykiske sundhed, og her er det at opleve en god trivsel og føle sig tryg i lokalsamfundet meget vigtigt.

Dorte Holm Hansen, medlem af Skrave Lokalråd og sundheds-tovholder

Sundhed bør komme nedefra

I rapporten konkluderes det, at man i landdistrikter sagtens kan bruge sundhed i de lokale udviklingsplaner, når bare det lykkes at "twiste", hvad fællesskabet skal handle om.

Det konkluderes også, at der er minimal fokus fra kommunernes side på, at sundhed kan tænkes ind i udviklingsplaner på landet, og det fastslås, at sundhed virker bedst, når det kommer nedefra. På den måde sikres det nemlig, at borgerne har lyst til at gøre en indsats for at blive mere sunde.

Rapporten oplyser, at de lokale sundhedsplaner ikke har resulteret i konkret brobygning mellem kommunernes sundhedspolitikker og lokale udviklingsplaner i landdistrikterne, selv om flere landsbyer ønsker at arbejde med sundhed som et tema i deres udviklingsplaner.

Endelig oplyses det i rapporten, at sundhedskoordinatoren og landdistriktskoordinatoren i Vejen Kommune ikke har et egentligt samarbejde i dag, men at der er planer om at oprette et tværgående udvalg.

Kom som du er

Angående sundheds-satsningen i Skrave Sogn roser interviewede borgere i rapporten det faktum, at man i forbindelse med projekt Fodbevægelse kan møde op i lige akkurat det tøj og de sko, man ønsker. Derudover er der borgerros til det faktum, at man ved at tænke sundhed ind i de lokale udviklingsplaner har et stykke papir, som kan bruges til at holde hinanden op på, hvad man vil opnå med hensyn til sundhed.

Dorte Holm Hansen er medlem af Skrave Lokalråd og er tovholder på indsatsen i sognet omkring sundhedsfremme.

Hun fortæller om processen:

- Det har været en rigtig god proces, og ønsket om at skabe mere sundhed er kommet nedefra. Vi har holdt et borgermøde, hvor meget blev drøftet, og efterfølgende har vi haft stor succes med at sætte ting i gang, for eksempel kom der sidste gang 64 borgere til vores "Tour de middag", hvor folk herude spiser hos hinanden og skifter spisested imellem retterne. Vi har også haft stor opbakning til en indsamling for Hjerteforeningen og har lige fået en hjertestarter mere. Det er desuden lykkedes os at etablere nabohjælp.

Hun påpeger, at sundhed kan være mange ting og siger:

- Sundhed tænker vi ikke kun som noget fysisk. Det handler også om den psykiske sundhed, og her er det at opleve en god trivsel og føle sig tryg i lokalsamfundet meget vigtigt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Børnene skal passes på biblioteket

Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Esbjerg

Partifæller i sammenstød over balloner: Nogle er mere forbudte end andre

Kolding

Næsten dobbelt så mange uheld på motorvejen ved Kolding: Der er ikke plads til flere biler

Annonce