Annonce
Indland

Skroget til Danmarks nye F-35-fly er gået i produktion

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2026 vil Danmark have modtaget 27 nye kampfly. For nylig er produktionen af de første fly gået i gang.

De første dele af de nye danske F-35-kampfly er gået i produktion.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Mere konkret er det produktionen af flyets skrog, som medarbejderne hos den amerikanske producent Lockheed Martin har taget hul på.

Det er denne del af flyet, som kommer til at indeholde cockpittet.

Med til at overvære den påbegyndte produktion har været ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Det skete som et led i deres uddannelse, fremgår det af pressemeddelelsen.

I alt har Danmark bestilt 27 af de nye F-35-fly.

De første fire af flyene leveres i 2021. Det sker på Luke Air Force Base i Arizona, USA, hvor en dansk pilot for første gang får mulighed for at flyve et F-35-fly.

Derefter bliver leveringen af de sidste fly fordelt ud over de efterfølgende år, som slutter med leveringen af tre fly i 2026.

I alt er der afsat cirka 57 milliarder kroner til indkøb og drift af de 27 kampfly frem til år 2049.

F-35-flyene erstatter de nuværende F-16-fly. De havde forleden jubilæum, da de er blevet brugt i dansk tjeneste i 40 år.

Trods de mange år på bagen er de danske F-16-fly fortsat en vigtig del af det danske forsvar.

De har de seneste år både bidraget til kampen mod Islamisk Stat og til at verfe russiske fly væk, når de kom for tæt på dansk eller baltisk luftrum.

F-16-flyene skal efter planen være i aktiv tjeneste frem til udgangen af 2024, hvor de nye F-35-fly skal være klar til at overtage alarmberedskabet på dansk grund.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce