Annonce
Esbjerg

Skrotning af olierigge får stort Esbjerg-firma til at åbne i Frederikshavn

Tyra Øst-platformen ankom forleden til Frederikshavn, hvor den skal skrottes og genanvendes.  Foto: Total
De nyopståede skrotningsaktiviteter i Frederikshavn har været medvirkende til, at NorSea med base i Esbjerg åbner kontor i den nordjyske havneby.
Annonce

Esbjerg: Frederikshavn Havns satsning på skrotning og genanvendelse offshoreindustriens stålkonstruktioner har fået Esbjergs NorSea Group til at åbne kontor i den nordjyske havneby.

Det skriver nordjyske medier.

I Esbjerg har man i årevis arbejdet med og italesat, at byens havn skulle være centrum for et nyt erhvervseventyr med skrotning og genanvendelse af udtjente stålkonstruktioner, men da det første store skrotningsprojekt ramte Danmark, var det Frederikshavn og USA-baserede Modern American Recycling Services - i daglig tale M.A.R.S. – der fik opgaven.

Frederikshavn Havn netop modtaget de to store procesplatforme Tyra Øst og Tyra Vest, som nedtages og genanvendes med i første omgang direkte arbejde til 70 mand.


Her er en perfekt infrastruktur, og Wilhelmsen ser det som et vækstområde i Norden og Baltikum.

Anders Aalund Olsen, NorSea


Hos NorSea ejet af den gigantiske norske Wilhelmsen-koncern siger Anders Aalund Olsen, head of logistics & offshore solution, at man i flere år har fulgt udviklingen i Frederikshavn, og ved etableringen af virksomheder som M.A.R.S og Stena Oil for alvor har set nogle muligheder.

Annonce

Perfekt infrastruktur

- Der er stilstand i olie og gas, og det giver færre opgaver med vedligeholdelse, idet selskaberne kun udfører det mest nødtørftige. Mange overvejer skrotning af anlæg, og det giver til gengæld forretning til os. Og det er baggrunden for, at vi nu etablerer os i Frederikshavn med de spændende recycling-aktiviteter. Her er en perfekt infrastruktur, og Wilhelmsen ser det som et vækstområde i Norden og Baltikum, siger Anders Aalund Olsen, der også har udtalt, at Frederikshavn Havn på alle måder er interessant for NorSea Group.

NorSea i Danmark beskæftiger godt 250 medarbejdere i Danmark og England. Virksomheden er basehavn og maritim totalleverandør på alt fra stevedoring, transport og logistik, tolddeklarering, godshåndtering m.m. NorSea Danmark er en del af NorSea Group med 1200 medarbejdere fordelt på 19 baser globalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce