Annonce
Haderslev

Skrydstrupkvindens grav kommer til ære og værdighed

Skrydstrupkvindens grav er groet til i buske, små træer og anden beplantning. Folk fra Midgaard Vikingecenter har fået lov til at adoptere den fine gravhøj og to andre gravhøje i nærheden. I løbet af vinteren regner de med, at gravhøjen igen kan ses fra vejen. Foto: Inge Rogat Møller

Midgaard Vikingecenter har adopteret Skrydstrupkvindens gravhøj ved Vojens. Træer og buske skal fjernes, så den gamle gravhøj kan ses fra vejen.

Skrydstrup: Da lederen af Haderslev Museum, Christian M. Lund, i 1935 begyndte udgravningen af en stor gravhøj ved Skrydstrup, vidste han ikke, at han skulle gøre et af de største fund fra bronzealderen. Nogen havde nemlig forstyrret gravfreden, og han forventede derfor ikke, at der var noget særligt at komme efter. Efter ti dages gravearbejde stødte han dog på sten, der lå tætpakket omkring en kiste og en afdød. Helt uventet var han stødt på en 3000 år gammel grav, der siden er blevet kendt som Skrydstrupkvindens grav og i dag regnes for et af de største arkæologiske fund fra tiden omkring 1400-1200 før Kristi.

Lørdag var der igen hektisk aktivitet på gravhøjen. Udstyret med hæksakse, spader, save, river og le gik venner og repræsentanter for Midgaard Vikingecenter til angreb på træer og buske på den store gravhøj på vejen mellem Vojens og Over Jerstal. Med tilladelse fra Haderslev Kommune og ejeren af den jord, som gravhøjen ligger på, har vikingerne og deres venner fået lov til at adoptere gravhøjen og stå for vedligeholdelsen.

- Vi fjerner buske og beplantninger, og beskærer træerne, så gravhøjen igen bliver synlig fra vejen, siger formanden for Midgaard Vikingecenter, Claus Ipsen, der forventer, at arbejdet først er færdigt omkring juletid - eller inde i det nye år

To andre gravhøje følger med i aftalen, der er kommet i stand med bistand fra Museum Haderslev, Arkæologi Haderslev:

- De ved, at vi passer godt på, siger Claus Ipsen, der sammen med Midgaard Vikingecenter for to år siden for første gang adopterede nogle gravhøje, nemlig to tilgroede gravhøje ved Vedsted.

Annonce
Formanden for Midgaard Vikingecenter, Claus Ipsen, glæder sig over, at vikingerne har fået lov til at adopere gravhøjen. I de seneste to år har vikingerne passet to andre gravsteder ved Vedsted. Foto: Inge Rogat Møller

Lokal berømthed

Claus Ipsen betegner det som en stor glæde at få lov til at passe Skrydstrupkvindens gravhøj.

- Det er jo noget særligt, hun er en lokal berømthed, og vi ved en masse om hende, siger Claus Ipsen, der henviser til Danmarks Radios "Historien om Danmark", hvor det i episoden fra bronzealderen blev afsløret, at Skrydstrupkvinden rent faktisk er indvandret for Tyskland og formentlig var meget rig, måske en dronningetype. Den påstand er der belæg for.

Forskere har fastslået, at området omkring Vojens har været rigt på grund af det store antal gravhøje og imponerende huse, der er fundet. Ganske kort fra Skrydstrupkvindens grav er der således fundet to meget store langhuse, hvoraf den ene er det største treskibede langhus fra ældre bronzealder, som hidtil er fundet. Det er på omkring 500 kvadratmeter - altså på størrelse med fire parcelhuse.

Da den afdøde selv blev undersøgt viste det sig at være en være en ung kvinde på 18-20 år. Hun var høj, 170 centimeter og med en meget speciel håropsætning og en velbevaret dragt. Den bestod af et rundvævet, langt skørt og en figursyet overdel. Bundet fast til det vævede bælte, som hun havde om livet, var en hornkam med indridsede zigzaglinjer. På begge hendes ører hang to spiralringe i 24 karat guld.

Lauritz Neerup fra Haderslev har meldt sig til at være med til at give Skrydstrupkvindens gravhøj en makeover. Det er jo godt at komme ud, og det er et godt formål. Det er jo vores kulturarv, siger han. Foto: Inge Rogat Møller

Helt naturligt

- Alle disse oplysninger gør jo, at man næsten kan se hende, siger Claus Ipsen, der glæder sig over, at han og de andre vikinger kan være med til at genskabe storheden i hendes gravhøj. Skrystrupkvinden selv må man til København for at finde - som et nationalt klenodie befinder hun sig på Nationalmuseet.

For vikingerne er det naturligt at passe gravhøje.

- I mange tusinde år var det den mest almindelige måde at begrave mennesker på, siger han.

Gravhøjen blev udgravet i 1935, og det fornemme fund blev et tilløbsstykke. I dag befinder Skrydstrupkvinden sig på Nationalmuseet. Foto: Inge Rogat Møller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Blikkenslager er blevet kistemager

Danmark

Lyt med: Louises mand døde af kræft som 37-årig - Jeg fører vores livsværk videre i hans ånd

112

Brandvæsenet rykkede ud til kemikalieudslip med op til 5000 liter syreholdig væske: Der er ingen fare for miljøet

Annonce