Annonce
Esbjerg

Mulig bandeepisode: Skud affyret ved tankstation

Politiet rykkede natten til mandag massivt ud til en anmeldelse om skud omkring tankstationen på Askekrattet 2. Det er ifølge vagtchefen blevet bekræftet, at der er afgivet skud. Arkivfoto: Foto: Eskil Lyngsøe.
Der blev natten til mandag affyret et eller flere skud i nærheden af OK-tanken på Askekrattet. Politiet efterforsker stadig sagen og vil meget gerne høre fra eventuelle vidner.
Annonce

Esbjerg: Der er blevet affyret skud omkring OK tankstationen med adresse på Askekrattet 2 i Kvaglund, og politiet vil ikke udelukke, at episoden kan være banderelateret.

- Vi efterforsker episoden bredt, og banderelationen er en af de retninger, vi kigger i, men vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om det er i det miljø, vi skal finde gerningsmanden, siger politiinspektør Jeppe Kjærgaard, der er linjechef for efterforskning ved Syd- og Sønderjyllands Politi.


Vi efterforsker episoden bredt, og banderelationen er en af de retninger, vi kigger i, men vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om det er i det miljø, vi skal finde gerningsmanden.

Jeppe Kjærgaard.


Politiet fik anmeldelse om skud på en parkeringsplads ved tanken klokken 00.16 natten mellem søndag og mandag, og en større styrke rykkede straks ud til stedet.

Klokken 03.00 natten til mandag tweetede politiet ud, at et område omkring Kvaglundparken blev afsøgt med hunde, men at alt var roligt, og det var stadig meldingen fra politiet mandag.

Annonce

Søger vidner

Der er ikke hverken sigtet eller anholdt nogen personer, og der er heller ikke nogen sårede, bekræfter Jeppe Kjærgaard.

- Vi har på nuværende tidspunkt heller ikke nogen gerningsmand i kikkerten, så vi er afhængige af at høre fra vidner, der kan have hørt eller set noget i forbindelse med episoden. Vi har allerede talt med personer, der har overværet noget, fortæller Jeppe Kjærgaard.

Han vil ikke nærmere ind på, hvor mange skud, der er blevet affyret.

- Vi har konstateret, at der er blevet affyret skud, og der er tale om mindst et, men ikke en større mængde skud, siger Jeppe Kjærgaard.

Eventuelle vidner i sagen kan henvende sig til politiet på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Annonce