Annonce
Esbjerg

Skuespiller fra Esbjergrevyen har fået brystkræft - stuepige fra Badehotellet træder til

Merethe Mærkedahl (billedet) træder til i Esbjerg Revyen som erstatning for Anne Karin Broberg, der skal igennem et længere behandlingsforløb for brystcancer. Foto: Lars Horn

Esbjerg: Esbjerg Revyens kvindelige medlem Anne Karin Broberg må desværre melde fra til revyen i år. Anne Karin Broberg skal igennem et længere behandlingsforløb for brystcancer og er i samråd med sin læge nået frem til, at et tidskrævende og koncentreret revyforløb ikke er forenelig med den behandlingsplan, der er lagt.

- Vi er rigtig kede af, at Anne Karin ikke kan være med, men det vigtigste er selvfølgelig, at hun passer på sig selv. Vi har fuld forståelse for og bakker 100 procent op om hendes beslutning, siger Hanne Bjørnskov fra Esbjerg Revyen.

Annonce

Esbjerg Revyen

Spilleperiode 22.august – 7. september 2019 i Teatersalen i Musikhuset
Billetsalg www.esbjergrevyen.dk, samt Musikhusets billetsalg 79 10 90 10.

Afløseren er fundet

Men der er handlet hurtigt i revyen, og der er allerede fundet en afløser. Så i Esbjerg Revyen 2019 kan vi møde en af stjernerne fra Badehotellet, nemlig Merete Mærkedahl, der spiller stuepigen Otilia i den populære serie. Det var usandsynligt heldigt, at Merete lige præcis havde et hul i kalenderen i august måned, så hun kunne springe til. Og med stor velvilje fra hendes side til at rejse frem og tilbage i forbindelse med filmoptagelser i København, fik vi det hele til at lykkes og puslespillet til at gå op.

Talentpris

Merete Mærkedahl medvirkede sidste år i Hjørring Revyen, hvor hun slog benene fuldstændig væk under alle med sit alsidige talent, og hun modtog da også prisen som Årets Talent ved revybranchens store branche fest, Revyernes Revy. Samtidig blev hun nomineret som Årets Kvindelige Kunstner ved TV 2 Charlies Revygalla netop for sin medvirken i Hjørring Revyen. Merete Mærkedahl er uddannet skuespiller og er derudover sanger og har medvirket i flere musicals. Merete Mærkedahl og resten af holdet - Jan Svarrer, Kasper Gattrup, Farshad Kholghi, kapelmester Peter Bom, scenograf Jens Frausing og instruktør Michel Castenholt - rykker ind i Musikhuset i starten af august, hvor revyen har premiere den 22. august og spiller til og med den 7. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce