Annonce
Indland

Skuespiller Jens Okking er død, 78 år.

Skuespiller Jens Okking er død. Han blev 78 år.

Skuespilleren Jens Okking sov ifølge sin familie stille ind søndag morgen. Bisættelsen finder sted fredag.

Skuespiller Jens Okking er død. Det oplyser hans søn Niels til Ritzau. Jens Okking blev 78 år

Jens Okking sov ifølge familien stille ind søndag morgen klokken 06.05. Han var omgivet af sin nærmeste familie.

- Vores dejlige far fik en fredfyldt afslutning på et fantastisk liv, og nu er han med egne ord rejst i forvejen, skriver familien i en udtalelse.

Familien oplyser i samme ombæring, at den ikke har yderligere kommentarer til dødsfaldet.

Jens Okking er kendt fra en lang række film og tv-serier. På seriefronten kan blandt de mest berømte nævnes "En by i provinsen", "Een gang strømer" og "Riget".

På det store lærred spillede Jens Okking betydelige roller i en række film, for eksempel "Strømer" og "At klappe med én hånd". For de film blev han tildelt en Bodil i kategorien "bedste mandlige hovedrolle" i henholdsvis 1977 og 2002.

Tilbage i 1975 blev Jens Okking tildelt en Bodil i kategorien "bedste mandlige birolle" for sin rolle i "Nitten røde roser".

Her spiller Okking rollen som kriminalassistent Brask, og netop en rolle som politimand har Okking haft flere gange, blandt andet i "Strømer", "Een gang strømer" og i "En by i provinsen", men også i en række andre tv-serier.

Mange vil nok også huske Jens Okking for hans rolle i filmen "Skytten" fra 1977. Her spiller Okking en mand, der skyder folk i protest mod åbningen af et atomkraftværk.

I en berømt scene fra den film ser man Jens Okking ligge på toppen af Rigshospitalet og rette sigtekornet mod Idrætsparken, hvor Danmark og Polen spiller landskamp.

I scenen bliver datidens superstjerne i dansk fodbold, Allan Simonsen, skudt af Jens Okking.

I slutningen af 90'erne valgte Jens Okking at gå ind i politik. I 1999 blev han valgt ind i EU-Parlamentet for Junibevægelsen. Siden skiftede han til Folkebevægelsen mod EU. Han forlod parlamentet i 2003 på grund af sygdom.

Jens Okking vil efter eget ønske blive bisat fra Marmorkirken. Bisættelsen finder sted fredag den 26. januar klokken 13.

Han efterlader sig seks voksne børn og otte børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce