Annonce
Danmark

Skuespiller Søren Spanning er død

Skuespiller Søren Spanning, der er aktuel i DRs dramaserie "Borgen".

Den 68-årige skuespiller Søren Spanning døde onsdag. Han efterlader sig sin hustru og tre børn.

Skuespiller Søren Spanning døde onsdag, oplyser hans familie til Ekstra Bladet.

Han blev 68 år.

Søren Spanning er kendt for en lang række roller i dansk film. Blandt andet spillede han statsminister i DR's dramaserie "Borgen", ligesom han havde roller i "Taxa", "Ørnen" og "Krummerne".

I 1995 blev han udnævnt som Ridder af Dannebrog, og i 2016 modtog Søren Spanning Osvald Helmuth-prisen for at have lagt dansk stemme til karakteren Lord Voldemort i Harry Potter.

Skuespilleren efterlader sig sin hustru, skuespillerinde Karen-Lise Mynster, og børnene Jasper, Line og Rosalinde.

I 2014 blev Spanning ramt af en hjerneblødning, der betød, at han blev kørestolsbruger.

Siden fortalte han i 2016 til Ekstra Bladet, at hjerneblødningen havde gjort ham lam i venstre side, og at han var "vred over det".

I begyndelsen af 00'erne fik han konstateret leukæmi, men kæmpede sig gennem sygdommen med hjælp fra en stamcelledonor.

Sygdomsforløbene gjorde, at han ikke har optrådt i mange film de seneste år.

Ifølge filmsiden IMDb spillede han senest med i kortfilmen "Afvej" i 2015.

Debuten på det store lærred kom i 1976, da han spillede en journalist i filmen "Kassen stemmer".

Samme år blev han uddannet fra Aarhus Teater, hvor han var ansat frem til 1980. Herefter fulgte syv år på Det Kongelige Teater. Her spillede han blandt andet titelrollen i "Hamlet" i 1982.

Skuespilleren har været vidt omkring på danske scener. I 2004 var han hovedkraft bag dannelsen af Det Fri Teater, hvor han for egen regning satte Tjekhovs "Mågen" op. Her spillede han desuden selv den tidligere leder af Sovjetunionen Josef Stalin i "Mesterklasse".

Spannings datter Rosalinde Mynster er trådt i forældrenes fodspor og er i dag selv skuespiller med større roller i dansk film.

Hun er blandt andet kendt fra "En kongelig affære" og "Badehotellet".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce